Hvad er Bogføringslov?

Bogføringsloven er en lov, der fastlægger regler og retningslinjer for bogføringen af udgifts- og indtægtsposter. Loven gælder for alle virksomheder, foreninger og organisationer.

Bogføringslov beskriver blandt andet kravene til opbevaring af regnskabsmateriale. Det er foreskrevet, at alle regnskabsdokumenter skal opbevares i minimum fem år fra udgangen af det pågældende regnskabsår.

Bogføringspligter

Bogføringsloven fastsætter primært, at alle forretningsvirksomheder i Danmark, med undtagelse af statslige virksomheder og kommuner, er forpligtet til at føre regnskab. Dette henviser til virksomhedernes bogføringspligt.

Loven foreskriver ikke, hvordan regnskabsføringen skal foregå. Det kan derfor udføres manuelt og ved hjælp af online regnskabsprogrammer eller en intern regnskabsafdeling.

Regnskaberne udarbejdes løbende i takt med, at månederne skrider frem, og kulminerer i en årsrapport ved udgangen af året. Begge dele skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Ændret lovgivning

Lovgivningen ændres løbende – og det samme gælder for Bogføringsloven.

Den 1. juli 2022 blev loven opdateret for at imødekomme den stigende brug af elektronisk opbevaring af dokumenter og data, hvilket gør det lettere for virksomheder at bruge moderne teknologier til deres bogføring.

Loven stiller strengere krav til digital registrering og brugen af godkendte digitale bogføringssystemer, hvilket gør Danmark til en leder i EU når det kommer til krav om digital bogføring.

Lovens formål er at sikre, at virksomhedernes regnskaber giver en præcis fremstilling af deres økonomiske situation.

Den nye Bogføringsloven gør det obligatorisk for virksomheder at bruge digitale løsninger til deres bogføring, hvilket hjælper med at reducere fejl og forbedre gennemsigtighed. Digital bogføring gør det også lettere at opbevare og dele regnskabsdata, hvilket kan øge samarbejdet mellem forskellige afdelinger og eksterne partnere.

Hvad siger den nye bogføringsloven om digitalisering?

Den nye Bogføringsloven kræver, at virksomheder fører elektronisk bogføring. Dette betyder, at virksomheder skal kunne fremlægge regnskaber og kvitteringer digitalt.

Dette gør det lettere for Skattestyrelsens revisorer at revidere regnskaber og opdage eventuelle fejl eller svindel.

Selvom loven er indført af sikkerhedsmæssige årsager, er der mange fordele ved at digitalisere bogføring. Virksomheder kan for eksempel bruge automatisk bogføring og Fakturahåndtering med en app, hvilket skaber en digital og automatiseret fakturatorgang.

Elektronisk bogføring kan også forbedre sikkerheden ved at reducere risikoen for datatab og beskytte følsomme oplysninger mod uautoriseret adgang. Derudover kan digitalisering reducere administrative byrder og give medarbejdere mere tid til at fokusere på strategiske opgaver.

Ny Bogføringsloven 2024 – Registreringer og dokumenter skal håndteres digitalt

Fra den 1. juli 2024 skal virksomheder i regnskabsklasserne B til D håndtere opbevaring og registrering af dokumenter digitalt.

For virksomheder i regnskabsklasse A bliver dette et krav fra den 1. juli 2026.

Det digitale bogføringssystem skal være godkendt af Erhvervsstyrelsen og understøtte løbende registrering og opbevaring af transaktioner og dokumenter.

Kravene til et digitalt bogføringssystem er allerede fastsat. Det skal understøtte løbende registrering af transaktioner og opbevaring af registreringer og dokumenter.

Opbevaring af registreringer og dokumenter kan udføres i en cloud-løsning fra tredjepart, så længe virksomheden beskriver procedurerne for, hvordan løsningen håndterer registreringen af transaktioner og opbevaringen af regnskabsmateriale.

Regler for bogholderen ifølge den nye Bogføringsloven

Bogholderen og andre, der udfører bogføringsarbejde for virksomheder, er også underlagt de nye regler.

Hvis du bruger et særligt udviklet eller uregistreret bogføringssystem, kommer reglerne til at gælde senere. Dette betyder, at kravene for eksempel til andelsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) kun gælder for regnskabsåret, der begynder den 1. januar 2025.

Du kan se det fulde skema på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Den nye Bogføringsloven fører til øget kontrol af regnskabsmateriale

Tidligere reviderede Erhvervsstyrelsen kun den indsendte årsrapport. Med de nye regler kan Styrelsen anmode om at se detaljeret regnskabsmateriale. De kan endda inddrage revisor i undersøgelsen og kræve en erklæring fra revisor.

Virksomheder, der ikke overholder reglerne, får en påtale eller en pålæggelse, hvor bødebeløbet afhænger af virksomhedens omsætning. I ekstreme tilfælde kan der også være mulighed for tvangsopløsning af virksomheden.

Minimumskrav-meddelelser

Bogføringsloven beskriver reglerne for bogføring i Danmark, som er vigtige at kende, hvis du driver en virksomhed.

Minimumskrav-meddelserne beskriver retningslinjerne for, hvordan en virksomheds skatterelaterede årsregnskab skal udarbejdes korrekt. Alle virksomheder i Danmark er omfattet af Minimumskrav-meddelserne, som falder under Bogføringsloven.

Minimumsannoncering for små eller store virksomheder

Minimumsannonceringen er opdelt i to dele: en for små virksomheder og en for store virksomheder. Annonceringen for store virksomheder har de strengeste og mest detaljerede regler for bogføring.

Hvis du er i tvivl om, hvilken minimumsannoncering du skal følge, bør du kigge på din virksomheds regnskabsklasse.

Hvad er din virksomheds Regnskabsklasse?

Danske virksomheder klassificeres efter størrelse i regnskabsklasserne A, B, C og D. Regnskabsklasse A angiver de mindste virksomheder, hvor kravene er grundlæggende regler for regnskabsudarbejdelse. Omvendt gælder regnskabsklasse D for de største virksomheder, hvor der er strengere regler.

Her er mere specifik information om hver regnskabsklasse:

• Regnskabsklasse A
  Omsætningsomfanget er irrelevant, mens personlig hæftelse er afgørende. Eksempler kan være enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab.
• Regnskabsklasse B
  Der er begrænset hæftelse, hvor du følger de samme grundlæggende krav som klasse A med nogle yderligere krav suppleret. Eksempler kan være aktieselskaber, erhvervsfonde eller andelselskaber.
• Regnskabsklasse C
  Virksomheder, der ikke falder under regnskabsklasse A eller B og ikke er statsejet aktieselskaber eller børsnoterede selskaber, falder under regnskabsklasse C. Her følger du de samme regler som A og B, med yderligere krav for C.
• Regnskabsklasse D
  Dette vedrører børsnoterede selskaber og statsejet aktieselskaber (uanset størrelse). Her skal der følges strenge regler.

For yderligere information om de forskellige krav kan du besøge Erhvervsstyrelsens hjemmeside.