Hvad er kilometergodtgørelse - og hvad er transportgodtgørelse?

Kilometergodtgørelse, køregodtgørelse, rejsegodtgørelse, kilometergodtgørelse, transportgodtgørelse eller benzingodtgørelse.

Der er mange navne for det, men definitionen er den samme:

Skattefri kompensation beregnes på baggrund af antallet af kørte kilometer med en fast sats pr. kilometer for at dække udgifter, når en medarbejder bruger egen bil (eller sin partners/ægtefælles) til arbejdsformål.

Det er derfor, det også kaldes skattefri kørsel.

I hverdagssproget kaldes transportgodtgørelse ofte for køreudgodtgørelse eller kilometergodtgørelse, som dækker udgifter i forbindelse med firmakørsel i egen bil. Det kan være forsikring, vedligeholdelse og brændstof, også kaldet benzingodtgørelse.

Hvis du bruger en firmabil, kan du ikke få en skattefri køreudgodtgørelse – du skal køre i egen bil.

Transportgodtgørelse er ikke det samme som kørefradrag

Transportgodtgørelse (eller køreudgodtgørelse) er ikke det samme som kørefradrag, men de bliver ofte forvekslet.

Mens transportgodtgørelse beregnes på baggrund af en fast sats og udbetales sammen med din løn, er kørefradrag et fradrag, du kan få gennem din årsopgørelse, som Skattestyrelsen trækker fra din skattebetaling.

Du kan enten få et fradrag eller en godtgørelse; du kan ikke modtage begge dele samtidigt.

Den aktuelle sats for køreudgodtgørelse

Arbejdsgiverens bogholder skal bruge følgende køreudgodtgørelsessats, når de skal bogføre for kilometergodtgørelsen:

Tallene er fra Skattestyrelsens websted.

Grænsen på 20.000 kilometer gælder pr. arbejdsgiver.

Hvis medarbejderen modtager kilometergodtgørelse til højere satser end dem i tabellen, skal de betale skat af hele beløbet, medmindre den del, der overstiger satserne, beskattes som almindelig indkomst.

Hvis medarbejderen modtager kilometergodtgørelse til lavere satser, forbliver godtgørelsen skattefri.

Kilometergodtgørelse gælder ikke privat kørsel

Kontrol via kørejournal

For at sikre, at det kun er kørsel i forbindelse med arbejde, kræver Skattestyrelsen, at der føres en kørejournal, før en medarbejder kan få udbetalt deres kilometergodtgørelse.

Arbejdsgiveren skal blandt andet kontrollere, at følgende oplysninger er korrekte:

• Dato med start- og sluttidspunkt for kørslen
• Formål med kørslen (herunder delmål)
• Antal kørte kilometer
• Beregning efter gældende satser
• At kørslen foretages i medarbejderens eget køretøj

Hvis ovenstående betingelser ikke er opfyldt, er medarbejderens refusion en skattepligtig A-indkomst. I så fald kan medarbejderen få et kørselfradrag i stedet.

Du kan læse mere om dokumentation og kontrol af kilometergodtgørelse på Skattestyrelsens website.