Verdens toplederes forudsigelser for 2024

PwC har spurgt mere end 4.000 CEO'er verden over om, hvordan fremtiden ser ud, når man taler om økonomisk vækst, teknologiske fremskridt, ai og meget mere.
Kolleger, der taler sammen i et mødelokale

Indhold

PwC har, for 27. år i træk, udgivet deres rapport “Annual CEO Survey”, som består af udtalelser fra 4.702 administrerende direktører fordelt over 105 lande. 38% af disse administrerende direktører er positivt stemte overfor de globale økonomiske udsigter for 2024. Det er 20% flere end i 2023. Generelt er holdningen, at 2024 vil blive præget af to megatrends: bæredytighed og teknologisk disruption. Her refereres der til brugen af generativ AI på arbejdspladserne. På baggrund af disse megatrends, begynder flere og flere administrerende direktører at flytte fokus over på at genopfinde deres virksomheder, så de kan tilpasse sig de presserende markedsvilkår. 

Behovet for at genopfinde virksomheder er stigende

Særligt behovet for at genopfinde sig selv var noget, der gik igen under samtalerne mellem PwC-partnere og direktører rundt om i verden. 45% af de adspurgte direktører mener nemlig ikke, at deres virksomhed vil være levedygtig om 10 år, hvis den ikke genopfinder sig selv i nogen grad. Generelt er direktører for mindre virksomheder mere bekymret for levedygtigheden, end direktørerne i de større virksomheder. Dette er altså på trods af, at direktørene overordnet set er mere positivt stemte overfor den økonomiske situation end sidste år.

Rapporten tyder på, at mange virksomheder allerede har sat inititativer i verden, der skal guide dem mod genopfindelsen. Dette inkluderer blandt andet ændringer i virksomhedernes forretningsmodeller, der skal tilsikre, at virksomhederne fortsat er levedygtige og kan konkurrere på et marked, der er præget af bæredygtighed og teknologisk udvikling.

Graf: Angiv venligst, i hvilket omfang følgende faktorer har drevet/vil drive ændringer i den måde, din virksomhed skaber, leverer og indfanger værdi på i de sidste fem år/de næste tre år.

Direktørene tilskriver i største grad teknologiske forandringer som motivationen for at ændre forretningsmodellerne. 56% ser teknologiske forandringer som en faktor, der vil ændre måden, hvorpå der drives virksomheder, inden for de næste tre år. Herefter kommer skiftende kundepræferencer (49%) og reguleringer fra stater (47%). 30% anser desuden klimaudfordringer som værende en betydelig faktor, når det kommer til ændringen af forretningsmodeller.

Behovet for en genopfinde virksomheder udspringer muligvis også fra, at man har en tro på, at det er, hvad ens konkurrenter har i sinde at gøre. 38% mener, at konkurrenters handlinger vil have en effekt på, hvordan de driver virksomhed. Noget andet, der har en effekt på, hvordan direktører driver deres virksomheder, er faktisk, hvor usikre de er på virksomhedens overlevelsesevne.

Ud fra rapporten identificeres også behovet for at omfordele ressourcer (både finansielle og menneskelige). Forbindelsen mellem omfordeling, genopfindelse og finansiel performance tyder på, at mere aggressiv omfordeling er påkrævet for at lykkes i 2024:

Næsten to tredjedele af direktørerne rapporterede, at de omallokerede 20 % eller mindre af ressourcerne fra sidste år til i år. Hertil nævnte næsten 30 % af direktørerne, at de blot har omfordelt 10 % eller mindre af ressourcerne i virskomheden. En højere grad af årlig omfordeling var forbundet med både større grad af genopfindelse og højere margener.

Megatrend 1: Bæredygtighed

Blandt alle megatrends er ingen mere overskyggende end klimaforandringerne. Direktører melder om, at ⅔ af dem har initieret bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten - yderligere 10% melder, at de har gennemført sådanne initiativer. Halvdelen rapportere, at de er i gang med at innovere og producere flere klimavenlige produkter og ydelser.

Der ses en trend i, at direktører fra Vesteuropa er mere tilbøjelige til at føje sig for bæredytigheden og fokusere på energieffektivtet og innovationsinitiativer. Dog svarer fire ud af 10 på globalt plan, at de er villige til at foretage komplekse afvejninger i bestræbelsen på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.

De mest populære bæredygtige initiativer på global plan er:

  • Forbedring af energieffektiviteten
  • Innovér nye, klimavenlige produkter/ydelser
  • Sælge produkter/ydelser, der støtter klimaresiliens


Det mindst populære initiativ er investeringer i klimabaserede solutions.

Graf: Hvilket af følgende beskriver bedst din virksomheds fremskridt inden for hver af disse handlinger?

Megatrend 2: AI

Presset for at genopfinde sig selv vil blive intensiveret i 2024. Direktørene forventer mere pres henover de næstre tre år, end de har oplevet de sidste fem. Dette er på grund af teknologien, klimaforandringerne og andre megatrends, der påvirker globale virksomheder.

Helt overordnet oplever direktørene en stor mængde ineffektivtet på tværs af de regelmæssige aktiviteter, der udføres på hverdagsbasis i virksomhederne. Dette spænder ben for alt fra beslutningstagningsmøder til at sende e-mails. Det estimeres, at 40% af den tid, der bruges på disse opgaver, er ineffektiv.

60% af direktørene forventer, at AI, eller kunstig intelligens, vil øge effektivteten i virksomhederne, og der vil derfor være hjælp at hente med at formindske de regelmæssige tidssnydere.

Graf: I hvor høj grad er du enig eller uenig i følgende udsagn om generativ AI?
Graf: I hvor høj grad er du enig eller uenig i følgende udsagn om generativ AI?

Herudover tror halvdelen af direktørene på, at kunstig intelligens kan forbedre deres evne til at opbygge tillid til interessenter, og omkring 60 % forventer, at det kan være med til at forbedre kvaliteten på produkter eller ydelser. Inden for de næste tre år forventer næsten syv ud af ti respondenter også, at kunstig intelligens vil øge konkurrencen, skabe ændringer i forretningsmodellerne og sætte nye krav til arbejdsstyrken.

På trods af de fine ord, som kunstig intelligens får med på vejen, har de fleste virksomheder ikke ændret teknologistrategi eller implementeret det endnu. Inden for de næste tre år, tror mere end ⅔ dele af direktørerne på, at brugen af kunstig intelligens vil ændre måden, hvorpå virksomheder skaber og leverer værdi. Derudover er der en stærk tro på, at arbejdsstyrken vil blive tvunget til at tillære sig nye evne for at forblive konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet.

At kunstig intelligens forventes at forøge effektivteten blandt virksomhederne, kan desværre have negative indvirkninger på samfundet, eftersom nogle af disse effektivitetsfordele formentlig vil betyde reduktion af medarbejderstaben i virksomhederne. ¼ del af direktørerne forventer at skulle reducere antallet af medarbejdere med mindst 5% i 2024 som resultatet af brugen af kunstig intelligens.

Relaterede artikler

Mød Visma Acubiz: Rebecca fra Legal

I Ansigt på Acubiz møder vi Rebecca, Legal & Compliance Specialist hos Visma Acubiz. Hun har hurtigt sat et meget positivt præg i virksomheden med hendes skarpe sans for detaljer, imponerende samarbejdesevner og sociale væsen. Følg med og læs om Rebeccas arbejdsdag.

Acubiz og efacto indgår strategisk partnerskab for effektivisering af kreditorbogholderiet med automatiseret digital fakturabehandling

Visma Acubiz og efacto er gået sammen om at gøre fakturahåndtering nemmere og smartere for virksomheder. Dette nye partnerskab samler det bedste inden for automatiseret udgiftshåndtering og fakturateknologi.

Ny bogføringslov: Kend fordelene med et godkendt digitalt regnskabsprogram

Den nye bogføringslov kræver digital bogføring, hvilket stiller specifikke krav til den software, du bruger. Ved at vælge et godkendt digitalt regnskabsprogram sikrer du overholdelse, sparer tid og penge, garanterer en backup af dine optegnelser og forbedrer sikkerheden for dine finansielle data.

Dit regnskab skal være digitalt: Den nye bogføringslov 

Bogføringsloven trængte til en modernisering for at blive tidssvarende. Derfor trådte en ny bogføringslov i kraft 1. juli 2022.

Ifølge den nye bogføringslov skal du føre dit regnskab digitalt – og det stiller krav til det regnskabsprogram, du anvender. Klarer du din bogføring i Excel, vil det med stor sandsynlighed betyde, at du ikke lever op til den nye lovs digitaliseringskrav.

Varme hveder skal stadig spises på en fridag

Den sidste dag i februar i år blev Store Bededag afskaffet som helligdag i 2024 af et flertal i Folketinget. Men hos Visma Acubiz mener vi stadig, at "Hveder" skal nydes på en fridag.