Hvad er Bogføringslov?

Bogføringsloven er en lov, der fastsætter regler og retningslinjer for bogføringen af udgifter og indtægtsposter. Loven gælder for alle virksomheder, foreninger og organisationer.

Bogføringslov beskriver blandt andet kravene til opbevaring af bogføringsmateriale. Det er foreskrevet, at alle bogføringsdokumenter skal opbevares i minimum fem år fra udgangen af det pågældende regnskabsår.

Bogføringspligt

Bogføringsloven foreskriver primært, at alle erhvervsvirksomheder i Danmark, med undtagelse af statsdrevne virksomheder og kommuner, er forpligtet til at føre regnskab. Dette refererer til virksomhedernes bogføringspligt.

Loven foreskriver ikke, hvordan bogføringen skal udføres. Det kan derfor udføres manuelt og med hjælp fra onlinebogholderi eller en intern bogføringsafdeling.

Regnskabet udarbejdes løbende, efterhånden som månederne går, og kulminerer i en årsrapport ved årets afslutning. Begge skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Ændret lovgivning

Lovgivningen ændrer sig løbende – og det samme gælder Bogføringsloven.

Den 1. juli 2022 blev loven opdateret for at imødekomme den stigende brug af elektronisk opbevaring af dokumenter og data, hvilket gør det nemmere for virksomheder at bruge moderne teknologier til deres bogholderi.

Loven stiller strengere krav til digital registrering og brug af godkendte digitale bogholderisystemer, hvilket gør Danmark til en ledende kraft i EU inden for krav til digital bogføring.

Formålet med loven er at sikre, at virksomhedernes regnskaber giver et præcist billede af deres finansielle situation.

Den nye Bogføringsloven gør det obligatorisk for virksomheder at bruge digitale løsninger til deres bogholderi, hvilket hjælper med at reducere fejl og forbedre transparens. Digital bogføring gør det også nemmere at opbevare og dele bogføringsdata, hvilket kan forbedre samarbejdet mellem forskellige afdelinger og eksterne partnere.

Hvad siger den nye bogføringsloven om digitalisering?

Den nye Bogføringsloven kræver, at virksomheder fører elektronisk bogholderi. Det betyder, at virksomheder skal kunne præsentere regnskaber og kvitteringer digitalt.

Dette gør det nemmere for Skattestyrelsen at revidere regnskaber og opdage eventuelle fejl eller besvigeri.

Selvom loven er indført af sikkerhedsmæssige årsager, er der mange fordele ved at digitalisere bogholderi. Virksomheder kan for eksempel bruge automatisk bogføring og Fakturahåndtering med en app, hvilket skaber en digital og automatiseret fakturaworkflow.

Elektronisk bogføring kan også forbedre sikkerheden ved at reducere risikoen for datatab og beskytte følsomme oplysninger mod uautoriseret adgang. Derudover kan digitalisering reducere administrative byrder og give medarbejdere mere tid til at fokusere på strategiske opgaver.

Ny Bogføringsloven 2024 – Registreringer og dokumenter skal håndteres digitalt

Fra 1. juli 2024 skal virksomheder i regnskabsklasserne B til D håndtere opbevaring og registrering af dokumenter digitalt.

For virksomheder i regnskabsklasse A bliver dette et krav fra 1. juli 2026.

Det digitale bogholderisystem skal være godkendt af Erhvervsstyrelsen og understøtte løbende registrering og opbevaring af transaktioner og dokumenter.

Kravene til et digitalt bogholderisystem er allerede fastsat. Det skal understøtte løbende registrering af transaktioner og opbevaring af registreringer og dokumenter.

Opbevaring af registreringer og dokumenter kan foretages i en tredjeparts cloud-løsning, så længe virksomheden beskriver procedurerne for, hvordan løsningen håndterer registrering af transaktioner og opbevaring af bogføringsmateriale.

Regler for bogholdere ifølge den nye Bogføringsloven

Bogholdere og andre, der udfører bogholderarbejde for virksomheder, er også omfattet af de nye regler.

Hvis du bruger et specialudviklet eller uregistreret bogholderisystem, træder reglerne i kraft senere. Dette betyder, at kravene til for eksempel aksjeselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) kun gælder for regnskabsåret, der starter 1. januar 2025.

Du kan se hele planen på Erhvervsstyrelsens websted.

Den nye Bogføringsloven fører til øget kontrol af bogføringsmateriale

Tidligere reviderede Erhvervsstyrelsen kun den indsendte årsrapport. Med de nye regler kan Styrelsen anmode om at få vist detaljeret bogføringsmateriale. De kan endda inddrage revisor i undersøgelsen og kræve en erklæring fra revisor.

Virksomheder, der ikke overholder reglerne, modtager en påtale eller et påbud, hvor bødestørrelsen afhænger af virksomhedens omsætning. I ekstreme tilfælde kan der også være mulighed for tvangsopløsning af virksomheden.

Minimumsannonceringer

Bogføringsloven beskriver reglerne for bogføring i Danmark, som er vigtige at kende, hvis du driver en virksomhed.

Minimumskravene beskriver retningslinjer for, hvordan en virksomheds skatterelaterede årsregnskaber skal udarbejdes korrekt. Alle virksomheder i Danmark er omfattet af minimumskravene, som falder under Bogføringsloven.

Minimumskrav Meddelelser for små eller store virksomheder

Minimumskrav Meddelelserne er opdelt i to dele: en for små virksomheder og en for store virksomheder. Meddelelsen for store virksomheder har de strengeste og mest detaljerede regler for regnskabsføring.

Hvis du er i tvivl om, hvilken Minimumskrav Meddelelse du skal følge, bør du se på din virksomheds regnskabsklasse.

Hvad er din virksomheds Regnskabsklasse?

Danske virksomheder klassificeres ud fra deres størrelse i regnskabsklasser A, B, C og D. Regnskabsklasse A betegner de mindste virksomheder, hvor kravene er grundlæggende regler for opstilling af årsregnskaber. Omvendt er regnskabsklasse D for de største virksomheder, hvor der er strengere regler.

Her er mere specifik information om hver regnskabsklasse:

• Regnskabsklasse A
  Virksomhedens omsætningsstørrelse er irrelevant, mens personligt ansvar er afgørende. Eksempler kan være enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab.
• Regnskabsklasse B
  Der er begrænset ansvar, hvor du følger de samme grundlæggende krav som klasse A med nogle yderligere krav suppleret. Eksempler kan være aktieselskaber, kommercielle fonde eller interessentskaber med begrænset ansvar.
• Regnskabsklasse C
  Virksomheder, der ikke falder under regnskabsklasse A eller B og ikke er statsejet aktieselskaber eller børsnoterede virksomheder, falder under regnskabsklasse C. Her følger du de samme regler som A og B, med yderligere krav for C.
• Regnskabsklasse D
  Dette vedrører børsnoterede virksomheder og statsejet aktieselskaber (uanset størrelse). Her skal der følges strenge regler.

For yderligere information om de forskellige krav kan du besøge Erhvervsstyrelsens website.