Hvad er Bogføringslov?

Bogføringsloven er en lov, der fastlægger regler og retningslinjer for bogføringen af udgifts- og indtægtsposter. Loven gælder for alle virksomheder, foreninger og organisationer.

Bogføringslov beskriver blandt andet kravene til opbevaring af regnskabsmateriale. Det er foreskrevet, at alle regnskabsdokumenter skal opbevares i mindst fem år fra udgangen af det pågældende regnskabsår.

Regnskabspligter

Bogføringsloven fastslår primært, at alle erhvervsdrivende i Danmark, med undtagelse af statslige virksomheder og kommuner, er forpligtet til at føre regnskab. Dette refererer til virksomhedernes regnskabspligt.

Loven foreskriver ikke, hvordan regnskabet skal føres. Det kan derfor foretages manuelt og med hjælp fra online bogføringsprogrammer eller en intern regnskabsafdeling.

Regnskaberne udarbejdes løbende i takt med, at månederne skrider frem og kulminerer i et årsregnskab ved åretes slutning. Begge dele skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Ændret lovgivning

Lovgivningen ændrer sig løbende – og det samme gælder Bogføringsloven.

Den 1. juli 2022 blev loven opdateret for at imødekomme den stigende brug af elektronisk opbevaring af dokumenter og data, hvilket gjorde det lettere for virksomheder at bruge moderne teknologier til deres bogføring.

Loven stiller strengere krav til digital registrering og brugen af godkendte digitale bogføringssystemer, hvilket gør Danmark til en leder i EU inden for digitale regnskabskrav.

Formålet med loven er at sikre, at virksomhedernes regnskaber giver en nøjagtig gengivelse af deres økonomiske situation.

Den nye Bogføringsloven gør det obligatorisk for virksomheder at anvende digitale løsninger til deres bogføring, hvilket hjælper med at reducere fejl og forbedre gennemsigtigheden. Digital bogføring gør det også lettere at opbevare og dele regnskabsdata, hvilket kan forbedre samarbejdet mellem forskellige afdelinger og eksterne partnere.

Hvad siger den nye bogføringsloven om digitalisering?

Den nye Bogføringsloven kræver, at virksomheder fører elektronisk bogføring. Det betyder, at virksomheder skal kunne præsentere regnskaber og kvitteringer digitalt.

Dette gør det lettere for Skattemyndighederne at revidere regnskaber og opdage eventuelle fejl eller svindel.

Selvom loven er indført af sikkerhedshensyn, er der mange fordele ved at digitalisere bogføringen. Virksomheder kan for eksempel anvende automatisk bogføring og Fakturahåndtering med en app, hvilket skaber en digital og automatiseret fakturavorgang.

Elektronisk bogføring kan også forbedre sikkerheden ved at reducere risikoen for datatab og beskytte følsomme oplysninger mod uautoriseret adgang. Desuden kan digitalisering reducere administrative byrder og give medarbejdere mere tid til at fokusere på strategiske opgaver.

Ny Bogføringsloven 2024 – Registreringer og dokumenter skal håndteres digitalt

Fra den 1. juli 2024 skal virksomheder i regnskabsklasserne B til D håndtere opbevaring og registrering af dokumenter digitalt.

For virksomheder i regnskabsklasse A bliver dette et krav fra den 1. juli 2026.

Det digitale bogføringssystem skal være godkendt af Erhvervsstyrelsen og understøtte kontinuerlig registrering og opbevaring af transaktioner og dokumenter.

Kravene til et digitalt bogføringssystem er allerede fastsat. Det skal understøtte kontinuerlig registrering af transaktioner og opbevaring af registreringer og dokumenter.

Opbevaring af registreringer og dokumenter kan foretages i en tredjepartscloud-løsning, så længe virksomheden beskriver procedurerne for, hvordan løsningen håndterer registreringen af transaktioner og opbevaringen af regnskabsmateriale.

Regler for bogførere efter den nye Bogføringsloven

Bogførere og andre, der udfører bogføringsarbejde for virksomheder, er også underlagt de nye regler.

Hvis du bruger et særligt udviklet eller ikke-registreret bogføringssystem, træder reglerne i kraft senere. Det betyder, at kravene til for eksempel andelsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) kun gælder for det regnskabsår, der starter den 1. januar 2025.

Du kan se det fulde skema på Erhvervsstyrelsens website.

Den nye Bogføringsloven fører til øget kontrol af regnskabsmaterialer

Tidligere reviderede Erhvervsstyrelsen kun det indsendte årsregnskab. Med de nye regler kan Styrelsen anmode om at se detaljerede regnskabsmaterialer. De kan endda involvere revisor i undersøgelsen og kræve en erklæring fra denne.

Virksomheder, der ikke overholder reglerne, vil modtage en irettesættelse eller påbud, hvor bødebeløbet afhænger af virksomhedens omsætning. I ekstreme tilfælde kan der også være mulighed for tvangsopløsning af virksomheden.

Minimumskrav-bekendtgørelser

Bogføringsloven beskriver reglerne for bogføring i Danmark, som er vigtige at kende, hvis du driver en virksomhed.

Minimumskrav-bekendtgørelserne skitserer retningslinjerne for, hvordan en virksomheds skattemæssige årsregnskaber skal udarbejdes korrekt. Alle virksomheder i Danmark er omfattet af Minimumskrav-bekendtgørelserne, som falder under Bogføringsloven.

Minimumanforderelser for små eller store virksomheder

Minimumanforderelserne er opdelt i to dele: en for små virksomheder og en for store virksomheder. Annonceringen for store virksomheder har de strengeste og mest detaljerede regler for bogføring.

Hvis du er i tvivl om, hvilken Minimumanforderelse du skal følge, bør du se på din virksomheds Regnskabsklasse.

Hvad er din virksomheds Regnskabsklasse?

Danske virksomheder klassificeres ud fra deres størrelse i regnskabsklasser A, B, C og D. Regnskabsklasse A betegner de mindste virksomheder, hvor kravene er grundlæggende regler for udarbejdelse af årsregnskab. Modsat er regnskabsklasse D for de største virksomheder, hvor der er strengere regler.

Her er mere specifik information om hver regnskabsklasse:

• Regnskabsklasse A
  Omsætningens størrelse er irrelevant, mens personligt ansvar er afgørende. Eksempler kan være enkeltmandsforetagende eller personligt ansvarligt selskab.
• Regnskabsklasse B
  Der er begrænset ansvar, hvor du følger de samme grundlæggende krav som klasse A med nogle yderligere krav suppleret. Eksempler kan være aktieselskaber, kommercielle fonde eller andelselskaber.
• Regnskabsklasse C
  Virksomheder, der ikke falder under regnskabsklasse A eller B og ikke er statsejet aktieselskaber eller børsnoterede selskaber, falder under regnskabsklasse C. Her følger du de samme regler som A og B, med yderligere krav for C.
• Regnskabsklasse D
  Dette vedrører børsnoterede selskaber og statsejet aktieselskaber (uanset størrelse). Her skal der følges strenge regler.

For yderligere information om de forskellige krav kan du besøge Erhvervsstyrelsens hjemmeside.