Topledernes forudsigelser for 2024 | Visma Acubiz

Skrevet af Michelle Bendix Lauritzen | Mar 13, 2024, 11:00:00 AM

PwC har spurgt mere end 4.000 CEO'er verden over om, hvordan fremtiden ser ud, når man taler om økonomisk vækst, teknologiske fremskridt, ai og meget mere.

TL;DRPwCs 27. årlige CEO-undersøgelse, der bygger på svar fra 4.702 CEO’er i 105 lande, viser, at 38 % har positive forventninger til den globale økonomiske vækst i 2024, hvilket er en stigning på 20 procentpoint i forhold til året før. De to dominerende temaer, der præger virksomhedernes omstilling, er bæredygtighed og AI-drevet teknologisk forandring.

PwC har udgivet sin 27. årsrapport, »Årlig CEO-undersøgelse«, som består af udtalelser fra 4.702 CEO’er fra over 105 lande. 38 % af disse CEO’er har et positivt syn på den globale økonomi i 2024, hvilket er 20 % flere end i 2023.
Generelt er topcheferne enige om, at 2024 vil være præget af to megatrends: bæredygtighed og teknologisk disruption. Her henvises der til brugen af generativ AI på arbejdspladsen. På baggrund af disse megatrends retter flere topchefer nu deres fokus mod at omforme deres virksomheder, så de kan tilpasse sig de presserende markedsforhold.


Behovet for at genopfinde virksomheder er stigende


Særligt behovet for at genopfinde sig selv var noget, der gik igen under samtalerne mellem PwC-partnere og direktører rundt om i verden. 45% af de adspurgte direktører mener nemlig ikke, at deres virksomhed vil være levedygtig om 10 år, hvis den ikke genopfinder sig selv i nogen grad. Generelt er direktører for mindre virksomheder mere bekymret for levedygtigheden, end direktørerne i de større virksomheder. Dette er altså på trods af, at direktørene overordnet set er mere positivt stemte overfor den økonomiske situation end sidste år.


Rapporten tyder på, at mange virksomheder allerede har sat inititativer i verden, der skal guide dem mod genopfindelsen. Dette inkluderer blandt andet ændringer i virksomhedernes forretningsmodeller, der skal tilsikre, at virksomhederne fortsat er levedygtige og kan konkurrere på et marked, der er præget af bæredygtighed og teknologisk udvikling.


Direktørene tilskriver i største grad teknologiske forandringer som motivationen for at ændre forretningsmodellerne. 56% ser teknologiske forandringer som en faktor, der vil ændre måden, hvorpå der drives virksomheder, inden for de næste tre år. Herefter kommer skiftende kundepræferencer (49%) og reguleringer fra stater (47%). 30% anser desuden klimaudfordringer som værende en betydelig faktor, når det kommer til ændringen af forretningsmodeller.


Behovet for en genopfinde virksomheder udspringer muligvis også fra, at man har en tro på, at det er, hvad ens konkurrenter har i sinde at gøre. 38% mener, at konkurrenters handlinger vil have en effekt på, hvordan de driver virksomhed. Noget andet, der har en effekt på, hvordan direktører driver deres virksomheder, er faktisk, hvor usikre de er på virksomhedens overlevelsesevne.


Ud fra rapporten identificeres også behovet for at omfordele ressourcer (både finansielle og menneskelige). Forbindelsen mellem omfordeling, genopfindelse og finansiel performance tyder på, at mere aggressiv omfordeling er påkrævet for at lykkes i 2024:


Næsten to tredjedele af direktørerne rapporterede, at de omallokerede 20 % eller mindre af ressourcerne fra sidste år til i år. Hertil nævnte næsten 30 % af direktørerne, at de blot har omfordelt 10 % eller mindre af ressourcerne i virskomheden. En højere grad af årlig omfordeling var forbundet med både større grad af genopfindelse og højere margener.


Megatrend 1: Bæredygtighed


Blandt alle megatrends er ingen mere overskyggende end klimaforandringerne. Direktører melder om, at ⅔ af dem har initieret bestræbelser på at forbedre energieffektiviteten - yderligere 10% melder, at de har gennemført sådanne initiativer. Halvdelen rapportere, at de er i gang med at innovere og producere flere klimavenlige produkter og ydelser.


Der ses en trend i, at direktører fra Vesteuropa er mere tilbøjelige til at føje sig for bæredytigheden og fokusere på energieffektivtet og innovationsinitiativer. Dog svarer fire ud af 10 på globalt plan, at de er villige til at foretage komplekse afvejninger i bestræbelsen på at skabe en mere bæredygtig virksomhed.


De mest populære bæredygtige initiativer på global plan er:

  • Forbedring af energieffektiviteten
  • Innovér nye, klimavenlige produkter/ydelser
  • Sælge produkter/ydelser, der støtter klimaresiliens


Det mindst populære initiativ er investeringer i klimabaserede solutions.


Megatrend 2: AI


Presset for at genopfinde sig selv vil blive intensiveret i 2024. Direktørene forventer mere pres henover de næstre tre år, end de har oplevet de sidste fem. Dette er på grund af teknologien, klimaforandringerne og andre megatrends, der påvirker globale virksomheder.


Helt overordnet oplever direktørene en stor mængde ineffektivtet på tværs af de regelmæssige aktiviteter, der udføres på hverdagsbasis i virksomhederne. Dette spænder ben for alt fra beslutningstagningsmøder til at sende e-mails. Det estimeres, at 40% af den tid, der bruges på disse opgaver, er ineffektiv.


60% af direktørene forventer, at AI, eller kunstig intelligens, vil øge effektivteten i virksomhederne, og der vil derfor være hjælp at hente med at formindske de regelmæssige tidssnydere.


Herudover tror halvdelen af direktørene på, at kunstig intelligens kan forbedre deres evne til at opbygge tillid til interessenter, og omkring 60 % forventer, at det kan være med til at forbedre kvaliteten på produkter eller ydelser. Inden for de næste tre år forventer næsten syv ud af ti respondenter også, at kunstig intelligens vil øge konkurrencen, skabe ændringer i forretningsmodellerne og sætte nye krav til arbejdsstyrken.


På trods af de fine ord, som kunstig intelligens får med på vejen, har de fleste virksomheder ikke ændret teknologistrategi eller implementeret det endnu. Inden for de næste tre år, tror mere end ⅔ dele af direktørerne på, at brugen af kunstig intelligens vil ændre måden, hvorpå virksomheder skaber og leverer værdi. Derudover er der en stærk tro på, at arbejdsstyrken vil blive tvunget til at tillære sig nye evne for at forblive konkurrencedygtige på arbejdsmarkedet.


At kunstig intelligens forventes at forøge effektivteten blandt virksomhederne, kan desværre have negative indvirkninger på samfundet, eftersom nogle af disse effektivitetsfordele formentlig vil betyde reduktion af medarbejderstaben i virksomhederne. ¼ del af direktørerne forventer at skulle reducere antallet af medarbejdere med mindst 5% i 2024 som resultatet af brugen af kunstig intelligens.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stor en procentdel af verdens CEO’er er optimistiske med hensyn til økonomien i 2024?

38 % af de adspurgte administrerende direktører i PwC’s 27. årlige CEO-undersøgelse gav udtryk for en positiv forventning til den globale økonomiske vækst i 2024. Dette svarer til en stigning på 20 procentpoint i forhold til 2023, hvilket tyder på en markant forbedret tillid trods den fortsatte usikkerhed.

Hvilke to megatrends forventer CEO’erne vil præge 2024?

De to fremherskende temaer, der er identificeret, er bæredygtighed og teknologisk disruption, hvor generativ AI på arbejdspladsen nævnes som den vigtigste drivkraft bag denne teknologiske tendens. CEO’erne ser begge dele som faktorer, der tvinger virksomhederne til at genopfinde deres forretningsmodeller for at forblive levedygtige.

Hvor mange administrerende direktører mener, at deres virksomhed ikke vil overleve, hvis den ikke fornyer sig?

45 % af de adspurgte administrerende direktører udtalte, at de ikke tror, at deres virksomhed vil være levedygtig om ti år, hvis den ikke i et eller andet omfang fornyer sig. Denne bekymring er mere udtalt blandt ledere i mindre virksomheder end i større.

Hvad får administrerende direktører til at ændre deres forretningsmodeller?

56 % af de administrerende direktører mener, at teknologiske forandringer vil ændre den måde, virksomhederne drives på, inden for de næste tre år. Herefter følger ændrede kundepræferencer med 49 %, ændringer i lovgivningen med 47 % og klimaforandringer med 30 %. Teknologien er helt klart den vigtigste drivkraft bag omlægningen af forretningsmodellerne.

Hvilken rolle spiller kunstig intelligens i CEO’ernes planer for 2024?

Generativ AI fremhæves specifikt som en nøgleteknologi, der driver megatrenden inden for disruptiv forandring. Mange virksomheder har allerede iværksat ændringer i deres forretningsmodeller som reaktion herpå, herunder indførelse af AI-værktøjer på arbejdspladsen. Administrerende direktører betragter det som en konkurrencemæssig nødvendighed, ikke blot som et nyt eksperiment.