Acubiz overrækker gavechecks på i alt 20.000 kr. til Natteravnene Rudersdal og Skjold Gymnastikforening

Efter at have modtaget Rudersdals pris for 'Årets bedste forretningsidé' og en pengepræmie på 10.000 kr. fordoblede Acubiz generøst beløbet til 20.000 kr. og donerede det til Natteravnene Rudersdal og Skjold Gymnastikforening. Begge organisationer er anerkendt for at skabe et sikkert og sundt miljø for Rudersdals unge.
Gymnastik holder med acubiz-donation

Indhold

I starten af januar fik Acubiz overrakt Rudersdals Erhvervspris for ’årets bedste forretningside’ af Rudersdal Erhvervs- og vækstråd. Som virksomhed i Rudersdal Kommune er vi enormt stolte af, at Rudersdal Erhvervs- og vækstråd har udvalgt os til denne pris. For Acubiz betragtes dette som en stor anerkendelse af, at vi som virksomhed leverer en service inden for expense management, som er til gavn og glæde for mange – også her i Rudersdal kommune, hvor vores hovedkontor befinder sig.

Med prisen fulgte også en pengegave med på i alt 10.000 kr., som vi er meget taknemlig for. Dog vælger vi at lade pengene gå videre og fordoble beløbet til 20.000 kr. Acubiz ønsker, at pengene skal være til glæde for foreningslivet i Rudersdal, som vi mener, bidrager yderst positivt til et sundt miljø i kommunen. Acubiz har valgt at donere pengene til Natteravnene i Rudersdal og Skjold Gymnastikforening, da de i vores øjne yder en stor og værdifuld indsats for Rudersdal børn og unge - og som tak til og anerkendelse af de mange frivillige, der sætter rammerne for gode og sunde forhold i Rudersdal.

Tirsdag den 24. januar fandt overrækkelsen af de to gavechecks sted. Acubiz' CEO Lars de Nully kunne glædeligt overrække en gavecheck på 10.000 kr. til formand Anne Mejding for Natteravnene i Rudersdal, som anerkendelse for at skabe trygge rammer i Rudersdals natteliv. Ligeledes overrakte Lars fornøjeligt 10.000 kr. til formand Tina Morell Nielsen for Skjold Gymnastikforening, som også med stort engagement er med til at skabe et trygt og aktivt miljø i Rudersdal kommune, hvor børn og unge kan færdes og udfolde sig.

Under prisoverrækkelsen var både Natteravnene og Skjold Gymnastikforening mødt talstærke op for at tage imod de to gavechecks, som Lars de Nully overrakte dem på vegne af hele Acubiz.

Relaterede artikler

Kunsten at styre dine medarbejderes udgifter

Hvad er "expense management" egentlig for en disciplin? Udtrykket henviser til processen med at håndtere og kontrollere medarbejderinitierede forretningsudgifter

De fire største udfordringer ved manuelle processer

Hvilke udfordringer kan du støde på i en manuel udgiftsstyringsproces?

10 fordele ved tidsregistrering

Tidsregistrering er kommet på dagsordenen hos et stigende antal virksomhedsledere, efter at det i 2024 blev gjort lovpligtigt for virksomheder at sikre, at deres medarbejdere registrerer deres arbejdstid. Som et resultat af dette har mange virksomheder nu oplevet de mange forretningsmæssige fordele, som den nye lov om tidsregistrering har medført.

Udgiftsstyring - Best-of-Breed eller Best-of-Suite?

Når du investerer og implementerer ny software og nye applikationer til din virksomhed, arbejder du sikkert også med denne klassiske overvejelse.

Hvordan implementerer man en udgiftshåndteringsløsning?

Få værdifulde tips til, hvordan du sikrer en optimal implementeringsproces.