Søgning
Luk dette søgefelt.

De bedste podcasts til den rejsende sælger

De 5 bedste og mest relevante podcasts til når du kører eller rejser til møder.
Telefon i bilen med Firmakørsel

Indhold

Klokken er 5.40, du har netop sat dig ind i bilen foran dit parcelhus i Karlslunde og foran dig har du tre timers kørsel, før du lander i Århus, hvor du skal give en præsentation for en potentiel kunde. På FM-båndet er der stadigvæk natradio, og du har derfor brug for noget, som kan holde dig kørende. Løsningen er podcasts.

Vi har derfor lavet en liste med de fem bedste, dansksprogede uafhængige podcasts, som kan have høj relevans for dit arbejde som sælger, eller tilgang til samme.

"Digitale Tanker"

Den første podcast, som vi gerne vil anbefale, er Digitale Tanker. Podcasten er, alene i kraft af sin præmis, interessant. Den er nemlig produceret af en række digitale indfødte fra Generation Z (født 1990-2001), som giver indblik i, hvordan de ser på og tilgår digitale medier. De sætter det herefter i relation til hvordan Generation X (født 1967-1979) opfatter de samme medier, og hvordan det indvirker i deres syn på f.eks. ledelse og strategi. Så hvad end man er fra den ene eller den anden generation, så giver det rigtig mange gode vinkler på hvordan din chef, kunder, ansatte eller kollegaer er præget og formet af den samtid og udvikling, de har været igennem.

Lyt til Digitale Tanker

”Sælg For Helvede”​

Den her podcast er ikke for sarte sjæle. Men det er sælgere jo også sjældent, og i virkeligheden er der noget ganske befriende over Leon Birdis podcast Sælg For Helvede. I podcasten får småkedelige emner som kundetilfredshed og telefoncanvas pustet nyt liv i sig, og intet er helligt. Slet ikke i det tilfælde hvor podcasten giver sig i kast med, hvordan sælger man til børn. Så hvis du vil have gode råd og værktøjer, som måske kan hjælpe på vej, i jagten på at blive en succes som sælger, så er der masser af gratis viden og konkrete erfaringer at hente i denne podcast.

Lyt til Sælg For Helvede

Social Selling Radio

Den tredje podcast, som vi gerne vil anbefale, er efter eget udsagn Danmarks første podcast som tog konceptet omkring social selling til sig. Podcastens største styrke er, at den omfavner det krydsfelt og diverse koblinger, som der er opstået mellem salg og marketing. Podcasten spænder derfor fra de klassiske discipliner som salgsudvikling, til content marketing med særligt fokus på LinkedIn. Alle emner bliver sat i relation til den hverdag, du har som sælger, og giver dig altså meget brugbare værktøjer, når du skal ud og lave din personlige branding på sociale medier, for at potentielle emner kan finde dig.

Lyt til Social Selling Radio

PotterCut

PotterCut er en endnu en podcast, som spænder rigtig bredt. Ib Potter, som står bag podcasten, er en af de danske pionerer inden for mediet, og i over 10 år har han nu udgivet sine podcasts, og underviser sågar nye podcastere i, hvordan man bedst kommer ud over rampen. I PotterCut-feedet kan du finde afsnit, som behandler så emner som spænder over brugen af søgemaskiner, markedsføring og salg via nyhedsbreve, brugen af video i salgsøjemed osv. Kort sagt alt indenfor online markedsføring og salg. For at du ikke skal sidde og trawle hele det nærmest uendelige feed igennem, så bør du, som sælger, starte med at høre de her tre afsnit: ”LinkedIn & Social Selling med Leif Carlsen”, ”5 metoder til at hæve salget i dine mails” og ”For godt indhold kan ødelægge dit salg.”

Third Ear

Third Ear

Den sidste, som vi gerne vil anbefale, falder en anelse uden for, da den ikke er direkte relateret til dit arbejde. Men Third Ear er så bestemt et lyt værd, og kan sagtens bruges til at koble af efter en lang arbejdsdag, hvor du er løbet fra det ene møde til det andet. Podcasten er et prisvindende digitalt magasin, som fortæller historier med ord, lyd og billeder. Baggrunden for projektet er, at de to stiftere Christer Molzen og Tim Hinman i sin tid arbejdede sammen på Ultralyd, et montage-program på DR. Programmet lukkede imidlertid i 2007, men da de to i 2009 fik penge af Kunstrådet, til at starte et internetmagasin, opstod Third Ear. Den første af mange fortællinger var om ”Guldhornene”, og i 2017, modtog Third Ear en af Kronprinsparrets Stjernedryspriser.

Lyt til Third Ear

God fornøjelse. Vi håber du bliver glad for listen. Det er vi i hvert fald.

Relaterede artikler

Ny bogføringslov: Kend fordelene med et godkendt digitalt regnskabsprogram

Den nye bogføringslov kræver digital bogføring, hvilket stiller specifikke krav til den software, du bruger. Ved at vælge et godkendt digitalt regnskabsprogram sikrer du overholdelse, sparer tid og penge, garanterer en backup af dine optegnelser og forbedrer sikkerheden for dine finansielle data.

Dit regnskab skal være digitalt: Den nye bogføringslov 

Bogføringsloven trængte til en modernisering for at blive tidssvarende. Derfor trådte en ny bogføringslov i kraft 1. juli 2022.

Ifølge den nye bogføringslov skal du føre dit regnskab digitalt – og det stiller krav til det regnskabsprogram, du anvender. Klarer du din bogføring i Excel, vil det med stor sandsynlighed betyde, at du ikke lever op til den nye lovs digitaliseringskrav.

Varme hveder skal stadig spises på en fridag

På årets sidste februardag blev Store Bededag afskaffet som helligdag fra 2024 af et flertal i Folketinget. Hos Visma Acubiz mener vi stadig, at hveder skal nydes på en fridag.

Er du klar til den nye lov om tidsregistrering?

Den nye lov om tidsregistrering er blevet vedtaget og træder i kraft den 1. Juli 2024. Loven udpensler medarbejderes rettigheder til hvileperioder og fridage for at sikre dem imod overarbejde. Hvad betyder denne nye lov for dig som enten medarbejder eller leder i praksis? Det vil vi forsøge at give dig svar på.

Visma Acubiz indgår et strategisk partnerskab med TIMEmSYSTEM, som vil løfte udbuddet af solutions til tidsregistrering til nye højder.

Visma Acubiz og TIMEmSYSTEM er stolte af at kunne præsentere vores partnerskab mTIME - det ultimative tidsregistreringssystem, der tilbyder både høj funktionalitet og uovertruffen fleksibilitet. Strømlin dit workflow ubesværet med funktioner som automatisk ferieberegning, forskellige ansættelsesperioder support og problemfri administration af orlov. Sig farvel til forhindringer og goddag til produktivitet!