Hvad er Årsregnskabsloven?

Årsregnskabsloven er et sæt regler, der fastslår klare krav til, hvordan foreninger og virksomheder skal udarbejde og indsende deres årsregnskaber.

Loven blev indført i 1983 og har siden tjent som vejledning for virksomheder til at give et retvisende billede af deres økonomi.

Årsregnskabsloven indeholder flere krav til, hvordan dit selskab skal udarbejde sit årsregnskab. Som minimum skal det omfatte selskabets finansielle aktiviteter for det foregående år.

Hvad er et årsregnskab?

Et årsregnskab er en opgørelse af dine finanser for det seneste regnskabsår. Alle virksomheder skal udarbejde én gang om året, uanset deres størrelse.

Ved at rapportere på indtægter og udgifter tager et årsregnskab temperaturen på dit selskabs økonomi.

Hvem skal overholde Årsregnskabsloven?

Årsregnskabsloven gælder for alle små og store virksomheder i Danmark. Uanset deres størrelse skal de opfylde kravene til udarbejdelse af et årsregnskab.

Dog varierer de krav, som virksomheder skal opfylde i henhold til loven. Kravene er relateret til størrelsen på en given virksomhed.

I Danmark klassificeres virksomheder efter type og størrelse i Regnskabsklasser A, B, C og D. Klasse A omfatter de mindste virksomheder – typisk enkeltmandsforetagender – mens klasse D består af de største virksomheder, såsom statsejet virksomheder.

Kravene for virksomheder i klasse A er færrest, mens de bliver flere for B og C virksomheder og flest for D virksomheder.

Hvad indeholder Årsregnskabsloven specifikt?

Årsregnskabsloven har ti grundlæggende forudsætninger, der skal være i orden, når virksomheder udarbejder deres årsregnskab.

Her er de ti forudsætninger:

• Klarhed: Regnskabet skal være klart og utvetydigt.
• Substans: Indholdet skal være realistisk snarere end formelt og fuldstændigt korrekt.
• Væsentlighed: Kun væsentlig information for økonomien skal medtages.
• Drift som igangværende foretagelse: Virksomheden erklærer, at den forventer at fortsætte sin drift i mindst et år efter balancedagen.
• Neutralitet: Der må ikke være nogen manipulering eller subjektivitet – alle informationer skal være objektive og sandfærdige.
• Periodisering: Hvis der er værdiændringer eller andre begivenheder, skal de medtages i regnskabet på tidspunktet for begivenheden, uanset om det svarer til betalingsdatoen. Virksomheder kan fravige kravet, hvis det ikke giver et nøjagtigt billede af økonomien.
• Konsistens: Beregningsmetoderne skal være de samme i regnskabet. En virksomhed kan dog anvende forskellige målebase, hvis det giver et mere nøjagtigt billede.
• Bruttoprincipper: Virksomhedens aktiver og passiver skal værdiansættes hver for sig, og indtægter og udgifter skal registreres uafhængigt.
• Formel kontinuitet: Åbningsbalancen for regnskabsåret skal stemme overens med slutbalancen for det foregående regnskabsår. Ved ændringer i regnskabspraksis, fusioner eller lignende kan virksomheden fravige kravet.
• Realitets kontinuitet: Fremstillingsmetoderne skal være de samme fra år til år for at analysere og sammenligne virksomhedens udvikling.

Den overordnede bestemmelse i Årsregnskabsloven

Hovedfokus for loven omkring årsregnskaber er det ubestridt krav om, at årsregnskabet skal vise et sandfærdigt og retvisende billede af virksomhedens finansielle stilling. Dette er kendt som generalklausulen, som tilsidesætter alle andre grundlæggende lovbestemmelser.

Virksomheden har derfor en forpligtelse til at fravige andre lovkrav, hvis de fører til en forvrængning af det finansielle billede. Hvis virksomheden afviger fra nogen af de ti grundlæggende antagelser, der er nævnt tidligere, skal dette oplyses i regnskabet.