Hvad er Årsregnskabsloven?

Årsregnskabsloven er et sæt af regler, der fastlægger klare krav til, hvordan foreninger og virksomheder skal udarbejde og indsende deres årsregnskaber.

Loven blev introduceret i 1983 og har siden tjent som vejledning for virksomheder til at give et retvisende billede af deres økonomi.

Årsregnskabsloven indeholder flere krav til, hvordan dit selskab skal udarbejde sit årsregnskab. Det skal som minimum indeholde selskabets økonomiske aktiviteter for det foregående år.

Hvad er en årsrapport?

En årsrapport er en opgørelse af dine finanser for det seneste regnskabsår. Alle selskaber skal udarbejde en gang om året, uanset størrelse.

Ved at rapportere på indtægter og udgifter tager en årsrapport temperaturen på dit selskabs økonomi.

Hvem skal overholde Årsregnskabsloven?

Årsregnskabsloven gælder for alle små og store selskaber i Danmark. Uanset størrelse skal de opfylde kravene til udarbejdelse af en årsrapport.

Dog varierer de krav, som selskaber skal opfylde i henhold til loven. Kravene er relateret til størrelsen på et givet selskab.

I Danmark klassificeres selskaber efter type og størrelse i Regnskabsklasser A, B, C og D. Klasse A omfatter de mindste selskaber – typisk enkeltmandsforetagender – mens klasse D består af de største selskaber, såsom statsejet virksomheder.

Kravene for klasse A-selskaber er færrest, mens de bliver flere for B- og C-selskaber og flest for D-selskaber.

Hvad indeholder Årsregnskabsloven specifikt?

Årsregnskabsloven har ti grundlæggende forudsætninger, der skal være i orden, når selskaber udarbejder deres årsregnskab.

Her er de ti forudsætninger:

• Klarhed: Regnskaberne skal være klare og utvetydige.
• Substans: Indholdet skal være realistisk snarere end formelt og helt præcist.
• Væsentlighed: Kun væsentlig information for økonomien skal medtages.
• Fortsatte drift: Selskabet erklærer, at det forventer at fortsætte sin drift i mindst ét år efter balancedagen.
• Neutralitet: Der må ikke være manipulation eller subjektivitet – al information skal være objektiv og sandfærdig.
• Periodisering: Hvis der er værdiændringer eller andre begivenheder, skal de medtages i regnskaberne på tidspunktet for begivenheden, uanset om det svarer til betalingsdatoen. Selskaber kan fravige kravet, hvis det ikke giver et præcist billede af økonomien.
• Konsistens: Beregningsmetoderne skal være de samme i regnskaberne. Et selskab kan dog anvende forskellige værdiansættelsesgrundlag, hvis det giver et mere præcist billede.
• Bruttoprincipper: Selskabets aktiver og passiver skal værdiansættes separat, og indtægter og udgifter skal registreres uafhængigt.
• Formelle kontinuitet: Åbningsbalancen for regnskabsåret skal svare til afslutningsbalancen for det foregående regnskabsår. I tilfælde af ændringer i regnskabspraksis, fusioner eller lignende kan selskabet fravige kravet.
• Reel kontinuitet: Udarbejdelsesmetoderne skal være de samme fra år til år for at analysere og sammenligne selskabets udvikling.

Den overordnede bestemmelse i Årsregnskabsloven

Hovedfokus for loven for årsrapporter er det uomtvistet krav om, at årsrapporten skal vise et retvisende billede af selskabets finansielle stilling. Dette er kendt som generalklausulen, som tilsidesætter alle andre grundlæggende lovbestemmelser.

Derfor har selskabet en forpligtelse til at fravige andre lovkrav, hvis de fører til en forvrængning af det økonomiske billede. Hvis selskabet afviger fra nogen af de ti grundlæggende antagelser nævnt tidligere, skal det være oplyst i regnskaberne.