Søgning
Luk dette søgefelt.

Stigende benzinpriser fører til en ændring i satserne for kørselsfradrag, og diæter

De stigende benzinpriser har fået Skatterådet til at beslutte at hæve satserne for kørselsfradrag og kørselsgodtgørelse diæter.
Telefon i bilen med Firmakørsel

Indhold

Alle med bil mærker de stigende benzinpriser hver gang bilen skal tankes. Af den årsag har Skatterådet ekstraordinært besluttet at hæve satserne for kørselsfradraget og befordringsgodtgørelsen. Den beslutning påvirker de mange tusinde brugere, som hver dag anvender Acubiz til at få godtgjort erhvervsmæssig kørsel i eget køretøj. Der er ingen grund til bekymring – Acubiz opdaterer automatisk satserne for skattefri kørselsgodtgørelse pr. 1. maj.

Baggrunden for ændringen i satserne

Baggrunden for den ekstraordinære ændring i satserne er de stigende benzinpriser. Det er ekstraordinært, idet det blot er tredje gang på 30 år, at satserne justeres ekstraordinært i løbet af året.

Hvert år i november fastsætter Skatterådet satserne for kørselsfradrag og befordringsgodtgørelse på baggrund af et estimat over det kommende års priser for at holde bil. I den ligning er benzinpriserne den vigtigste faktor. Benzinpriserne er dog steget mere end forventningen var i november 2021. Nu forventes det, at den gennemsnitlige benzinpris i 2022 er 15,77 kr. pr. liter, hvilket ligger til grund for, at Skatterådet har besluttet at ændre satserne midt på året.

Nedenstående tabeller viser de nye satser for 2022.

Kørselsfradrag

ÅrSats for kørsel mellem 25 og 120 km
Sats for kørsel over 120 km
Hidtidige sats i 2022DKK 1,98 pr. km.DKK 0,99 pr. km.
Ny sats pr. 1. januar 2022DKK 2,16 pr. km.DKK 1,08 pr. km.

Kilometerstand diæter

ÅrSats for de første 20.000 kmSats for kørsel udover 20.000 km
Hidtidige sats i 2022DKK 3,51 pr. km.DKK 1,98 pr. km.
Ny sats pr. 1. januar 2022DKK 3,70 pr. km.DKK 2,17 pr. km.

Der er altså tale om en stigning på 18 øre pr. km. på kørselsfradraget (på kørsel mellem 25 og 12 km) og en stigning på 19 ør pr. km. på den skattefri kørselsgodtgørelse (hvis kørsel er under 20.000 km. pr. år.).

Ændringerne i kørselsfradraget er gældende for hele året 2022. Derimod har ændringen i den skattefri kørselsgodtgørelse virkning fra søndag d. 1. maj.

Årsagen til, at ændringen for den skattefri kørselsgodtgørelse ikke sker med tilbagevirkende kraft er, at det vurderes vanskeligt at håndtere de administrative implikationer, som det vil påføre landets virksomheder.

Hvad betyder det hvis du registrerer kørsel i Acubiz?

Virksomheder, der bruger Acubiz automatisk og digital kørselregnskabs funktion , skal ikke bekymre sig om ændringerne. Satserne for skattefri kørselsgodtgørelse bliver automatisk opdateret i Acubiz fra søndag d. 1. Maj.

Acubiz anvender naturligvis datoen for kørslen til at fastsætte kørselssatsen og ikke datoen for registrering. Hvis en medarbejder efterregistrerer en kørsel fra marts måned i maj, anvendes den tidligere sats på 3,51 kr. pr. km. og ikke den nye sats på 3,70 kr. pr. km.

Læs Skatterådets pressemeddelelse her

Relaterede artikler

Acubiz og efacto indgår strategisk partnerskab for effektivisering af kreditorbogholderiet med automatiseret digital fakturabehandling

Visma Acubiz og efacto er gået sammen om at gøre fakturahåndtering nemmere og smartere for virksomheder. Dette nye partnerskab samler det bedste inden for automatiseret udgiftshåndtering og fakturateknologi.

Ny bogføringslov: Kend fordelene med et godkendt digitalt regnskabsprogram

Den nye bogføringslov kræver digital bogføring, hvilket stiller specifikke krav til den software, du bruger. Ved at vælge et godkendt digitalt regnskabsprogram sikrer du overholdelse, sparer tid og penge, garanterer en backup af dine optegnelser og forbedrer sikkerheden for dine finansielle data.

Dit regnskab skal være digitalt: Den nye bogføringslov 

Bogføringsloven trængte til en modernisering for at blive tidssvarende. Derfor trådte en ny bogføringslov i kraft 1. juli 2022.

Ifølge den nye bogføringslov skal du føre dit regnskab digitalt – og det stiller krav til det regnskabsprogram, du anvender. Klarer du din bogføring i Excel, vil det med stor sandsynlighed betyde, at du ikke lever op til den nye lovs digitaliseringskrav.

Varme hveder skal stadig spises på en fridag

Den sidste dag i februar i år blev Store Bededag afskaffet som helligdag i 2024 af et flertal i Folketinget. Men hos Visma Acubiz mener vi stadig, at "Hveder" skal nydes på en fridag.

Er du klar til den nye lov om tidsregistrering?

Den nye lov om tidsregistrering er blevet vedtaget og træder i kraft den 1. Juli 2024. Loven udpensler medarbejderes rettigheder til hvileperioder og fridage for at sikre dem imod overarbejde. Hvad betyder denne nye lov for dig som enten medarbejder eller leder i praksis? Det vil vi forsøge at give dig svar på.