Søgning
Luk dette søgefelt.

Verdens toplederes forudsigelser for 2023

PwC har spurgt mere end 4.000 CEO'er verden over om, hvordan fremtiden ser ud, når man taler om økonomisk vækst, teknologiske fremskridt, automatisering, inflation, makroøkonomi og meget mere.

Indhold

Det er svært at spå - især om fremtiden. Mange har forsøgt med mere eller mindre held. PwC har spurgt mere end 4.000 CEO'er verden over om, hvordan fremtiden ser ud, når vi taler om økonomisk vækst, teknologiske fremskridt, automatisering, inflation, makroøkonomi og meget mere. 

Topledere har nogle af de bedste forudsætninger for at se ind i fremtiden og fortælle om den. 

Det er mere afgørende end nogensinde, at virksomhedsejere søger kvalificeret information om verdens tilstand for at kunne navigere og tilpasse sig betingelserne for at drive forretning. 

Det gør rapporten relevant. Den er også interessant læsestof for alle, der er interesserede i at vide, hvordan fremtiden forventes at påvirke danske og internationale virksomheder. 

Navigation i et risikofyldt farvand

Vi befinder os i en usikker tid. Høj inflation, energikrise og geopolitisk uro. Det er hvad vi, som både privatpersoner og virksomheder, mærker på egen krop og stadig ser ind i.

Virksomhedsledere skal sørge for at fremtidssikre virksomheden, så den også er konkurrencedygtig i fremtiden.

Betingelserne for at drive forretning er mere komplekse end længe, og det kan være svært at navigere og tilpasse sig dem.

Derfor er rapporten ekstra interessant, idet den giver svar på, hvad topledere vil fokusere på de kommende år.

Inflation og økonomisk usikkerhed er den største trussel

4 ud af 10 danske topledere forventer, at deres virksomhed er meget eller ekstremt påvirket af inflationen i de kommende 12 måneder. Omtrent samme andel bekymrer sig for makroøkonomisk volatilitet.

Det er nogenlunde samme bekymringer, som gør sig gældende for de internationale topledere.

Det store spørgsmål er;

Hvordan vil de tackle den økonomiske usikkerhed, som præger dem?

De danske topledere planlægger først og fremmest at hæve priserne, tilpasse deres driftsomkostninger og finde alternative leverandører til at stå stærkere.

Der er gode nyheder, hvis du frygter, at reduktion i arbejdsstyrke, og dermed lønninger, er en del af værktøjskassen. Over 80% har ingen planer om at nedbringe lønninger.

økonomisk usikkerhed

Investeringer i automatisering og teknologi

For at være bedst rustet til fremtiden planlægger virksomhederne en række investeringer.

Her er der først kig på investeringer i automatisering det kommende år. Det svarer til 76% af de internationale topledere og 81% af de danske.

Altså fire ud af fem topledere planlægger at investere i automatisering de kommende 12 måneder. Det er mange.

Derefter planlægger de (69%) investeringer i teknologi, som fx cloudløsninger og AI.

På trods af at vi navigerer i et, til tider, stormfyldt farvand, er der stadig krav om at virksomheder skal spare tid, arbejde mere effektivt og øge produktiviteten.

Dermed giver det god mening, at 81% kigger ind i automatiseringer.

Lad os se på, hvor i organisationen det giver mening at starte med at automatisere. Eller effektivisere eksisterende og knap så fuldautomatiske arbejdsgange.

Start med finansfunktionen

Finansfunktionen er et godt sted at starte med automatisering. Det har vi skrevet om før. En lidt ældre analyse fra McKinsey viser, at næsten 60% af finansfunktionens opgaver og processer enten kan automatiseres helt eller delvist.

Udgiftshåndtering er virkelig et område, hvor automatisering kan bringe jer langt.

Medarbejderes rejseomkostninger og løbende udgifter er den største udgiftspost næstefter lønposten. Det ved de fleste virksomheder og derfor har de fleste en proces for at administrere denne post i dag.

Desværre er processen ofte manuel. Vores egne undersøgelser viser, at 61% stadig håndterer udgifter manuelt. Andre undersøgelser viser 50%. Det er et højt tal uanset hvad.

Og hvad er der så at spare ved at automatisere måden at håndtere udgifter på?

Vi har for nyligt skrevet et blogindlæg om præcis dét. Her kom vi frem til, at virksomheder i de fleste tilfælde kan spare 66% eller mere ved at sige farvel til arbejdsgangene forbundet med manuel håndtering af udgifter. Læs vores regnestykker her.

Relaterede artikler

5 spørgsmål til dig, CFO!

Om cirka fire måneder, når året nærmer sig sin afslutning, gennemgår virksomhederne deres årsresultater. Det omfatter typisk præstationer og økonomiske resultater fra det forgangne år samt mål og strategier for det kommende år.

Mød Visma Acubiz: vores praktikant Adrian

'Meet Visma Acubiz' er en artikelserie, der tager dig med bag kulisserne. Artiklerne fortæller historierne om hverdagens helte hos Visma Acubiz. I denne artikel er der fokus på Adrian Guillen, som er praktikant i vores marketingteam.

De faktiske omkostninger forbundet med manuel håndtering af udgifter

Vi får ofte spørgsmål i stil med: "Hvor dyrt er Acubiz?" eller "Er det ikke dyrt at anskaffe et system til at håndtere vores udgifter?". Lad os prøve at vende spørgsmålet om ved at spørge: "Ved du, hvor meget du bruger på at håndtere udgifter?".

3 myter om udgiftsstyring

Udforsk almindelige myter om Expense Management, herunder om det kan anvendes i alle virksomhedsstørrelser, om det er nemt at implementere, og om det giver flere fordele end omkostningsbesparelser.

Visma Acubiz og LOPI indgår partnerskab

Visma Acubiz og LOPI samarbejder om at tilbyde LOPI's medlemmer en digital Expense Management-løsning, der strømliner udgiftsprocesserne for lokale banker og andelsselskaber.