Hvad virksomheder skal vide og gøre inden 1. juli 2024
Vi har allerede delt en masse indhold om den nye lov vedrørende Tidsregistrering, som er resultatet af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol. I dommen fastslås det, at alle ansatte i hele EU har ret til begrænsning af arbejdstiden og til hvileperioder. Siden dommen, der blev afsagt i 2019, har vi ventet spændt på at se, hvilke krav loven ville medføre.
TL;DRDanmarks nye lov om obligatorisk tidsregistrering, som blev vedtaget af Folketinget i januar 2024 og træder i kraft den 1. juli 2024, pålægger alle arbejdsgivere at indføre objektive, pålidelige og tilgængelige systemer til registrering af medarbejdernes arbejdstid. Loven er en direkte følge af en dom fra Den Europæiske Unions Domstol fra 2019, der beskytter arbejdstagernes ret til hvileperioder og begrænsninger af den maksimale arbejdstid.
Den 23. januar vedtog Folketinget et nyt EU-direktiv, der udspringer af afgørelsen. Direktivet går basalt set ud på, at virksomheder skal implementere objektive, pålidelige og tilgængelige tidsregistreringssystemer. Informationer om medarbejderes arbejdstid skal være tilgængeligt for arbejdstager- og giver i fem år.
Den nye lov vil træde i kraft fra den 1. juli 2024, og det er altså herfra, at virksomheder skal sørge for at have sat strøm til tidsregistreringssystemet. Det er op til virksomhederne selv, hvilket system, de vil bruge, så længe det er objektivt, pålideligt og dataen er tilgængelig i mindst fem år, fra de indtastes. Tidsregistreringssystemet skal sikre, at følgende regler for hvileperioder og begrænsning af ugentlig arbejdstid bliver overholdt:
- Det er ikke tilladt at arbejde mere end 48 timer i snit om ugen i over fire måneder
- Arbejdstagere har ret til mindst 11 timers sammenhængende hvile om dagen.
- Arbejdstagere har ret til mindst én fridag om ugen.
Hos Visma Acubiz kan vi vejlede jer i, hvordan I som virksomhed bedst muligt kan overholde de nye lovkrav. Kontakt os for at drøfte mulighederne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår træder Danmarks nye lov om obligatorisk tidsregistrering i kraft?
Loven træder i kraft den 1. juli 2024. Fra denne dato skal alle danske virksomheder have et godkendt tidsregistreringssystem, der er objektivt, pålideligt og tilgængeligt for både arbejdsgiver og medarbejdere.
Hvilke regler for arbejdstid skal det nye tidsregistreringssystem overholde?
Systemet skal sikre, at tre regler overholdes: Medarbejderne må ikke arbejde mere end gennemsnitligt 48 timer om ugen over en periode på fire måneder, medarbejderne har ret til mindst 11 sammenhængende timers hvile om dagen, og medarbejderne har ret til mindst én fridag om ugen.
Hvor længe skal tidsregistreringsoplysningerne opbevares i henhold til den nye danske lov?
Oplysninger om medarbejdernes arbejdstid skal opbevares og være tilgængelige for både arbejdsgiveren og medarbejderne i fem år. Det betyder, at tidsregistreringssystemet skal support , langsigtet datalagring med passende adgangskontrol.
Kan virksomhederne selv vælge et hvilket som helst tidsregistreringssystem, eller skal det godkendes?
Virksomhederne kan selv vælge deres system, men det skal opfylde de lovmæssige krav om at være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Der er ikke fastsat ét bestemt obligatorisk system, men enhver løsning, der anvendes, skal påviseligt opfylde disse kriterier for at være i overensstemmelse med lovgivningen.
Hvad var retsgrundlaget for det nye danske krav om tidsregistrering?
Loven er en gennemførelse af et EU-direktiv, der følger af en dom fra Den Europæiske Unions Domstol fra 2019. Dommen blev udløst af en retssag i Spanien i 2017 mod Deutsche Bank, og den fastslog, at EU-medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgivere at registrere medarbejdernes faktiske daglige arbejdstid for at beskytte retten til hvileperioder.
