Søgning
Luk dette søgefelt.

De faktiske omkostninger forbundet med manuel håndtering af udgifter

Vi mødes ofte med spørgsmål som; “hvad koster Acubiz at bruge?” eller “er det ikke dyrt at købe et system til at håndtere vores udgifter?”. Lad os regne på det. Lad os prøve at vende spørgsmålet om ved at spørge; “ved du hvor mange penge du bruger på at håndtere udgifter?”.
Kolleger, der taler sammen under frokosten

Indhold

Især hvis håndteringen af udgifterne foregår manuelt, og som titlen antyder, er dette blogindlæg rettet mod netop disse virksomheder. Desværre bruger overraskende mange virksomheder stadig manuelle workflows til netop det.

Vores amerikanske kolleger emburse har udarbejdet en rapport i 2023, som viser, at 51% af de adspurgte virksomheder stadig håndterer udgifter manuelt. Tallet kan være endnu højere. Vores research viser, at 61% stadig håndterer udgifter manuelt.

Uanset det præcise tal virker det rimeligt at konkludere, at mange virksomheder stadig håndterer udgifter manuelt i dag.

Det er dyrt og tidskrævende at håndtere rejseafregninger

Når vi taler manuel håndtering af udgifter, er det uundgåeligt ikke at nævne "rejseafregning" i samme sætning. Det er hermed gjort.

De fleste virksomheder, der håndterer udgifter manuelt, benytter sig af den klassiske rejseafregning. Arbejdsgangen med rejseafregninger er som følger: Du indsamler omkostninger og kvitteringer relateret til en given aktivitet. Dernæst afleveres rejseafregningen, som bæres til en leder til godkendelse, og til sidst bæres den til økonomiafdelingen, som indtaster den i økonomisystemet.

Proces for rejseafregning

Så tænker du måske, at det lyder besværligt? Det er det også. Det er besværligt og tidskrævende. Både for medarbejderen, godkenderen og finansafdelingen. Udover at det er besværligt, er det også en dyr fornøjelse.

Hvorfor er manuel håndtering af udgifter dyrt?

Det er dyrt at håndtere udgifter manuelt af to grunde:

  1. Antal medarbejdere involveret og tiden anvendt
  2. Muligheden for fejl

 

Det gamle ordsprog, “tid er penge”, holder stadig. Også når snakken falder på rejseafregninger. Ifølge The Global Business Travel Association tager det ca. 20 minutter at udfylde en rejseafregning. Det tror vi passer meget godt. Der vil altid være en medarbejder og en økonomimedarbejder involveret, mens en godkender ofte også vil være det. Det er mange hænder, og de skal skal selvsagt have en timeløn, hvorfor det koster penge.

Risikoen for fejl er også til stede. Samme rapport konkluderer, at en ud af fem (19%) af alle rejseafregninger indeholder fejl (manglende informationer, forkert indtastning, utydeligt bilag etc.). Det koster yderligere penge og 18 minutters ekstra rettetid.

Hvad koster manuel håndtering af rejseafregninger?

Omkostningen forbundet med rejseafregninger varierer alt efter hvem du spørger. Det er umuligt at finde ét tal der vurderes som den gennemsnitlige omkostning. Diverse rapporter rundt omkring på internettet skriver alt fra $16 til $58.

En gammel, men dog ofte citeret, rapport fra Aberdeen Group fra 2011 anslår, at  omkostningen forbundet med håndteringen af en rejseafregning er $29.38, hvorimod The Global Business Travel Association vurderer at omkostningen er $58.

Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Det har vi ikke selv tal på. Vi synes det er mest fair at gå konservativt til værks. Derfor anvender vi $30 som benchmark i vores beregninger. Et tal som vi i øvrigt mener er meget realistisk.

Formlen for at udregne omkostningen er simpel:

Rejseafregningens omkostning

                     x

Antal medarbejdere

                    x

Medarbejderens antal gennemsnitlige rejseafregninger pr. måned

 

Som nævnt anvender vi $30 og så antager vi, at hver medarbejder i gennemsnittet har halvanden rejseafregning per måned. For nemhedens skyld, har vi udarbejdet eksempler med 10, 50 og 100 medarbejdere. Medarbejdere som alle laver rejseafregninger.

I regneeksemplerne er den anvendte tid brugt til fejlrettelser udeladt for simplificeringens skyld.

  • Virksomhed med 10 medarbejder:

En virksomhed med 10 medarbejdere bruger $450 om måneden på at håndtere rejseafregninger. Det er i danske kroner 3.140 kr. om måneden og 37.680 kr. om året.

  • En virksomhed med 50 medarbejder:

En virksomhed med 50 medarbejdere bruger $2.250 om måneden på at håndtere rejseafregninger. Det er i danske kroner 15.700 kr. om måneden og 188.000 kr. om året.

  • En virksomhed med 100 medarbejder:

Man skal ikke være matematikprofessor for at regne ud, at virksomheden med 100 medarbejdere betaler dobbelt så meget som virksomheden med 50 medarbejdere. Det er 31.400 kr. om måneden og 376.000 kr. om året.

Hvad med alle de skjulte omkostninger?

Udover de åbenlyse høje økonomiske omkostninger, følger også en række skjulte omkostninger og ulemper ved manuel håndtering af udgifter.

  • For det første skal du håndtere et bjerg af kvitteringer.
  • For det andet kan kvitteringer nemt blive væk.
  • For det tredje bruger dine medarbejdere uforholdsmæssigt meget tid på noget, der ikke skaber værdi.
  • For det fjerde er det en udfordring at spore, om medarbejderne overholder alle retningslinjer og politikker.
  • For det femte er risikoen for svindel med udgiftsbilag desværre større.

Hvad er løsningen så?

Løsningen er at finde et system, der kan digitalisere og automatisere hele processen fra start til slut. Det kan vi gøre hos Visma Acubiz. Og det har vi gjort siden 1997.

Vi kan godt forstå, at rejseafregninger giver mening, hvis man som virksomhed ikke har et system til at håndtere udgifter med. På den måde er alle bilagene “samlet”. Med Acubiz anbefaler vi at arbejde med vores “Fast Track”-koncept, som går ud på at brugeren behandler og afslutter udgiften, så snart den opstår. Så er udgiften ordnet med det samme, og den bliver fx ikke til et flaskehalsproblem for finansafdelingen sidst på måneden. 

Hvis vi sammenligner tallene fra regneeksemplerne med nogle af vores egne kunder, kan det konkluderes, at der er væsentlige penge at spare ved en digital og automatiseret løsning til udgiftshåndtering.

I de fleste tilfælde kan man spare 66% eller mere ved at sige farvel til de manuelle arbejdsgange.

Så er der ikke andet tilbage end at sige: Kom i gang!

Relaterede artikler

Varme hveder skal stadig spises på en fridag

På årets sidste februardag blev Store Bededag afskaffet som helligdag fra 2024 af et flertal i Folketinget. Hos Visma Acubiz mener vi stadig, at hveder skal nydes på en fridag.

Er du klar til den nye lov om tidsregistrering?

Den nye lov om tidsregistrering er blevet vedtaget og træder i kraft den 1. Juli 2024. Loven udpensler medarbejderes rettigheder til hvileperioder og fridage for at sikre dem imod overarbejde. Hvad betyder denne nye lov for dig som enten medarbejder eller leder i praksis? Det vil vi forsøge at give dig svar på.

Visma Acubiz indgår et strategisk partnerskab med TIMEmSYSTEM, som vil løfte udbuddet af løsninger til tidsregistrering til nye højder.

Visma Acubiz og TIMEmSYSTEM er stolte af at kunne præsentere vores partnerskab mTIME - det ultimative tidsregistreringssystem, der tilbyder både høj funktionalitet og uovertruffen fleksibilitet. Strømlin dit workflow ubesværet med funktioner som automatisk ferieberegning, forskellige ansættelsesperioder support og problemfri administration af orlov. Sig farvel til forhindringer og goddag til produktivitet!

Tidsregistrering deler vandene 

Mens nogle ser det som en begrænsning af fleksibiliteten og en form for kontrol og overvågning af medarbejderne, ser andre det som en nødvendighed for at få indsigt i, hvordan virksomhedens ressourcer anvendes, og for at muliggøre en mere præcis fakturering. På trods af øgede administrationsomkostninger og den nødvendige adfærdsændring, det medfører, kan tidsregistrering give både ledere og medarbejdere et bedre overblik over arbejdstider og arbejdsmønstre.

Verdens toplederes forudsigelser for 2024

PwC har spurgt mere end 4.000 CEO'er verden over om, hvordan fremtiden ser ud, når man taler om økonomisk vækst, teknologiske fremskridt, ai og meget mere.