Lovgivningen omkring tidsregistrering af arbejdstid er blevet ændret – og det betyder en række nye krav til ansatte og arbejdsgivere på de danske arbejdspladser. Men hvad siger den nye tidsregistreringslov, og hvilke krav stiller den? Lær alt, hvad du skal vide om den nye lovgivning her.
Scroll og se mere
Den 23. januar 2024 vedtog Folketinget en ny lov om arbejdstidsregistrering som svar på et direktiv fra EU-Domstolen, der kræver, at medlemslandene indføre registreringspligt af arbejdstiden for at sikre, at reglerne om dagligt arbejde, hvileperioder og pauser bliver overholdt.
Baggrunden for lovgivning om tidsregistrering er med andre ord at sikre medarbejdernes beskyttelse mod regelbrud og, vigtigst af alt, at fokusere på deres sikkerhed og sundhed.
Den nye lov om arbejdstid stiller krav til arbejdsgivere om at indføre et tidsregistreringssystem, der viser hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Registreringspligten skal sikre, at særligt disse tre punkter overholdes:
Ifølge arbejdstidsloven må en medarbejder højst arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit over en 4-måneders periode. Det skal sikre tilstrækkelig hvile og forhindre overarbejde.
Arbejdstidsloven har regler for pauser i løbet af arbejdsdagen. Der skal være fastsatte pauser i løbet af arbejdsdagen – de afhænger både af arbejdsdagens længde, branche og arbejdsplads.
En medarbejders arbejdstid skal tilrettelægges, så de får 11 timers sammenhængende hvile inden for 24 timer og 35 timers sammenhængende hvil én gang om ugen.
Virksomheder skal indføre et pålideligt, objektivt og tilgængeligt system til at spore medarbejdernes daglige arbejdstid. Systemet kan være digitalt eller manuelt. Regelmæssig kontrol af overholdelse er påkrævet; risikoen for manglende overholdelse påhviler arbejdsgiveren.
Under ansættelsen stiller loven også krav om, at tidsregistreringen skal være tilgængelig for hver enkelt medarbejder.
Samtidig skal arbejdsgiveren opbevare oplysningerne sikkert i fem år efter den påregnede arbejdstidsperiode.
De nye regler om registreringspligt skal også opdateres i GDP-processerne.
Det betyder, at arbejdsgiverne skal sørge for, at arbejdstidsreglerne stemmer overens med GDP-processerne og databeskyttelsesreglerne. Det vil sige, at medarbejdernes privatlivsoplysninger skal beskyttes.
48-timers reglen, der siger, at en medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer i gennemsnit i en referenceperiode på fire måneder, kan for nogle medarbejdere være okay at fravige.
Det gælder ansatte med samfundskritiske funktioner eller er omfattet af overenskomst eller aftale om rådighedsvagter. Det betyder, at disse medarbejdere kan udvide deres arbejdstid op til 60 timer om ugen i referenceperioden på fire måneder. Medarbejderen skal altid give samtykke til aftalen.
Alle arbejdsgivere skal sikre, at der i virksomheden findes en klar og ensrettet politik for tidsregistrering af arbejdstiden.
Politikken skal indeholde:
Som arbejdsgiver har du pligt til at indføre et pålideligt system til at registrere arbejdstiden for alle medarbejdere. Men hvordan gør du det bedst? Her følger fire trin, der kan gøre implementeringen af systemet så vellykket som muligt.
Find ud af, hvilket system du ønsker at implementere i virksomheden. Skal det være så enkelt som muligt, og skal det være manuelt eller digitalt? Det ved du som arbejdsgiver bedst, hvad der matcher din virksomhed. Forsøg dog at tænke langsigtet, så du ikke behøver skifte system igen inden for nærmeste fremtid.
Få lavet en politik i samme omgang, så det står klart, hvad virksomheden kræver af medarbejderne i forhold til tidsregistreringen.
Når virksomheden introducerer en ny administrativ proces, er det vigtigt, at informationen er tydelig. Blandt andet skal det være tydeligt, hvad kravene er til tidsregistreringen.
Sæt tilstrækkeligt med tid af til træning og uddannelse for medarbejderne, når de skal oplæres i brugen af det nye system.
Når systemet har været brugt i et stykke tid, giver det mening at evaluere, om det opfylder kravene, virker effektivt og fungerer i hverdagen.
På 30 minutter finder du ud af, hvordan Acubiz kan optimere jeres tidsregistrering og hvordan det vil gavne jer.
Mange kan være i tvivl om, hvad arbejdstid indebærer. Ifølge arbejdstidsloven er det det tidsrum, hvor en ansat er til rådighed og udfører sine arbejdsopgaver.
Alle arbejdsgivere og medarbejdere i dansk erhvervsliv er som udgangspunkt omfattet af de nye krav om tidsregistrering. Dog er der alligevel få undtagelser.
Vær opmærksom på, at selvstændiges medarbejdere skal følge loven om tidsregistrering, selvom den selvstændige ikke selv behøver følge reglerne.
Formålet med den nye lovgivning er først og fremmest at sikre lønmodtagernes ve og vel. Men der er både fordele og ulemper ved den nye lov om tidsregistrering.
Der er ikke noget entydigt og klart svar på, hvornår du er selvtilrettelægger – og det kræver altid en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde.
Dog er der to fællesnævnere for selvtilrettelæggere: