Choose language

Lær den nye tidsregistreringslov at kende

Arbejdstidsloven er blevet ændret, hvilket medfører en række nye krav til medarbejdere og arbejdsgivere på danske arbejdspladser. Men hvad siger den nye lov om tidsregistrering, og hvilke krav stiller den? Her kan du læse alt, hvad du har brug for at vide om den nye lovgivning.

Den 23. januar 2024 vedtog Folketinget en ny lov om arbejdstidsregistrering som svar på et direktiv fra EU-Domstolen, der kræver, at medlemslandene indføre registreringspligt af arbejdstiden for at sikre, at reglerne om dagligt arbejde, hvileperioder og pauser bliver overholdt.

Baggrunden for lovgivning om tidsregistrering er med andre ord at sikre medarbejdernes beskyttelse mod regelbrud og, vigtigst af alt, at fokusere på deres sikkerhed og sundhed.

woman-looking-at-her-watch

Medarbejdere skal have adgang til registrering

Under ansættelsen stiller loven også krav om, at tidsregistreringen skal være tilgængelig for hver enkelt medarbejder.

Samtidig skal arbejdsgiveren opbevare oplysningerne sikkert i fem år efter den påregnede arbejdstidsperiode.

GDPR skal opdateres

De nye regler om registreringspligt skal også opdateres i GDP-processerne.

Det betyder, at arbejdsgiverne skal sørge for, at arbejdstidsreglerne stemmer overens med GDP-processerne og databeskyttelsesreglerne. Det vil sige, at medarbejdernes privatlivsoplysninger skal beskyttes.

Afvigelse fra regler om ugentlig arbejdstid

48-timers reglen, der siger, at en medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer i gennemsnit i en referenceperiode på fire måneder, kan for nogle medarbejdere være okay at fravige.

For visse medarbejdere kan denne grænse overskrides, idet der i en periode på fire måneder kan arbejdes op til 60 timer om ugen. Dette gælder for medarbejdere, der varetager samfundskritiske funktioner, eller som er omfattet af kollektive overenskomster eller beredskabsaftaler. Der kræves medarbejderens samtykke til forlængede arbejdstider.

Virksomheden skal have en politik om tidsregistrering

Alle arbejdsgivere skal sikre, at der i virksomheden findes en klar og ensrettet politik for tidsregistrering af arbejdstiden.

Politikken skal indeholde:

 

- Definition af arbejdstid

 

- Hvad der skal registreres (hvornår og hvor)

 

- Sanktioner og kontrolforanstaltninger

woman-sitting-with-phone-smiling

Hvad betyder forpligtelsen til tidsregistrering?

Mange kan være i tvivl om, hvad arbejdstid indebærer. Ifølge arbejdstidsloven er det det tidsrum, hvor en ansat er til rådighed og udfører sine arbejdsopgaver.

Det gælder:

  • Det er den samlede daglige arbejdstid, der skal registreres – der er derfor ikke krav om en udspecificering af tidsrummet på arbejdsdagen.
  • Medarbejdere behøver kun, at registrere afvigelser fra deres samlede aftalte arbejdstid.
  • Tidsregistreringssystemet skal være effektivt og pålideligt. Det vil sige, at det kan være sværere at huske den daglige arbejdstid og sikre pålidelighed, hvis der kun registreres én gang om måneden eller sjældnere. Derfor skal arbejdstiden registreres dagligt eller ugentligt.
coworkers-looking-on-screen-together

Hvem gælder den nye lov for - og hvem er undtaget?

Alle arbejdsgivere og medarbejdere i dansk erhvervsliv er som udgangspunkt omfattet af de nye krav om tidsregistrering. Dog er der alligevel få undtagelser.

Det gælder:

  • Selvstændige
  • Selvtilrettelæggere
  • Administrative direktører

Vær opmærksom på, at selvstændiges medarbejdere skal følge loven om tidsregistrering, selvom den selvstændige ikke selv behøver følge reglerne.

Fordele og ulemper ved tidsregistreringspligten

Formålet med den nye lovgivning er først og fremmest at sikre lønmodtagernes ve og vel. Men der er både fordele og ulemper ved den nye lov om tidsregistrering.

Fordele

  • Balance mellem arbejde og privatliv: Som medarbejder bliver det lettere at opretholde en god og sund balance mellem arbejde og fritid.

     

  • Færre medarbejdere med stress: Når arbejdstiden registreres nøjagtigt, bliver det sværere at arbejde mere, end ens helbred kan klare. Dette kan bidrage til at mindske risikoen for stress.

     

  • Gennemsigtighed: Adgang til præcise arbejdstider bør være en nem måde at undgå uoverensstemmelser vedrørende overarbejde og andre former for arbejde ud over de aftalte arbejdstider.

Ulemper

  • Begrænset privatliv: Den grundige registrering kan få nogle til at føle sig overvåget.

     

  • Mindre fleksibilitet i arbejdet: Kravet om registrering af arbejdstid kan medføre mindre fleksibilitet i planlægningen af arbejdstiden og færre muligheder for fjernarbejde.

     

  • Mere administrativt arbejde: De nye krav medfører også nye vaner og ikke mindst mere administrativt arbejde.