Hvad er selskabsskat?

Selskabsskat er en skat i dit selskab. Som virksomhedsejer er du forpligtet til at betale skatten, ligesom medarbejdere betaler skat af deres løn.

Uanset størrelsen på dit selskab skal du betale en procentdel i skat, så længe du har en omsætning, der overstiger 50.000 kroner pr. år.

Din selskabstype bestemmer dog, om du skal betale selskabsskat. Et aktieselskab skal i stedet betale selskabsskat. Uanset hvad er det afgørende, at du har kontrol over dit selskabs finansielle dokumenter og registreringer, når du håndterer og betaler skat.

Hvad er forskellen mellem virksomhedsskat og selskabsskat?

Selskabsskat er forbeholdt statsejet eller børsnoterede aktieselskaber og partnerskaber. Virksomhedsskat vedrører virksomheder såsom personligt ejede virksomheder.

Du kan få mere viden om personligt ejede virksomheder nedenfor.

Tre forskellige typer virksomhedsskat for personligt ejede virksomheder

Hvis du driver en personligt ejet virksomhed, har du tre muligheder for at betale din virksomhedsskat:

• Personlig indkomstskat
• Virksomhedsskattesystem
• Kapitalafkastsystem

Procenten af skat, du skal betale, afhænger af det system, du vælger.

Personlig indkomstskat

Med personlig indkomstskat betaler du skat på samme måde som privatpersoner. Som en almindelig løn vil din virksomheds resultat før renter blive beskattet på lige vilkår med din indkomst.

Procenten af skat beregnes på baggrund af forskellige faktorer. Størrelsen af din indkomst og hvorvidt du ejer ejendomme, aktier eller lignende påvirker skattesatsen.

Med ordningen for personlig indkomstskat har du ikke mulighed for at spare det overskud, der er tilbage, i din virksomhed. Til gengæld får du en simpel og klar form for beskatning.

Personligt ejede virksomheder bliver som udgangspunkt beskattet efter reglerne for personlig indkomstskat. Men du kan vælge at kombinere personlig indkomstskat med virksomhedsskattesystemet eller kapitalafkastsystemet.

Virksomhedsskattesystem

Virksomhedsskattesystemet forkortes ofte VSO og er en ordning, som mange virksomheder vælger at bruge. Hvis du ønsker at bruge dette som en form for beskatning i din virksomhed, er dine personlige skattevilkår ikke indbefattet.

Her betaler du 22% A-skat af årets indkomst. Samtidigt kan du spare en del af dit overskud uden at betale fuld skat, hvilket er det akkumulerede overskud.

Husk dog, at det akkumulerede overskud kun må bruges i din virksomhed – ikke til privat forbrug. Hvis du gør det, gælder almindelige skatteregler.

Som med alt andet har beskatningsformen fordele og ulemper. Du lærer mere om dem her.

Fordele ved virksomhedsskattesystemet

• Du kan spare overskud uden at betale fuld skat – i stedet kan du dække et underskud med dit overskud, hvis du oplever et stramt økonomisk år.
• Du kan geninvestere dine penge og skabe yderligere udvikling og vækst i din virksomhed.
• Du vil have bedre likviditet takket være skattefordelene og udskudt beskatning – du betaler 22% skat af det akkumulerede overskud.

Ulemper ved virksomhedsskattesystemet

• Hvis du på et tidspunkt beslutter dig for at skifte skatteordning, ender du med at betale mange penge fra det akkumulerede overskud, som vil blive betragtet som din private formue, og du skal betale personlig skat på hele beløbet.
• Du skal opfylde strenge bogføringskrav krav, så det er en god idé at alliere sig med en dygtig revisor.

Kapitalafkastsystem:

For nogle virksomheder er kapitalafkastsystemet en forenklet version af virksomhedsskattesystemet og er derfor et godt alternativ. Med denne skatteordning er bogføringskravene ikke så strenge som med virksomhedsskattesystemet.

Med denne skatteordning kan du vælge at beskatte en del af din virksomheds indkomst som kapitalindkomst (indkomst fra renter og aktier). Dette betyder, at du undgår at betale AM-bidrag og kan fratrække din virksomheds renteudgifter.

I sidste ende resulterer dette i besparelser for dig.