Loven kort fortalt
Den 1. juli 2024 bliver det lovpligtigt for alle danske arbejdsgivere at sikre, at deres medarbejdere registrerer deres arbejdstid.
Ifølge loven har alle arbejdstagere nemlig ret til en begrænsning af maksimal arbejdstid og til hvileperioder. Konkret har arbejdstagere krav på:
- En gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 48 timer inden for en fire måneders periode
- En minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer per døgn (24 timer)
- En ugentlig fridag
Hvorfor skal vi have sådan en lov?
I juni 2017 lagde den spanske fagforening, CCOO, sag an mod Deutsche Bank, da de mente, at banken skulle have et system, som registrerede medarbejdernes daglige arbejdstid, eftersom de mistænkte, at medarbejderne arbejdede for meget.
I 2019 afsagde EU-Domstolen så dommen, der slår fast, at medlemsstaterne skal afkræve at arbejdsgivere etablerer processer, der tilsikrer, at medarbejderes faktiske daglige arbejdstid registreres.
Den nye lov om tidsregistrering er altså derfor resultatet af EU’s indsatser for at beskytte arbejdstagere mod overarbejde.
Hvad kommer loven til at betyde for dig som medarbejder?
Hvad kommer loven til at betyde for dig som arbejdsgiver?
Som arbejdsgiver opnår man også bedre overblik. Det bliver nemmere at gennemskue, hvordan personaleressourcerne bruges, og hvem der står for hvilke projekter rundt omkring i organisationen - hvis dit tidsregistreringssystem altså tillader at koble registreringer op på projekter.
Det datagrundlag, der vil blive bygget op gennem kontinuerlige indtastninger, kan dertil bruges til at give indsigter i, hvor meget tid bestemte typer opgaver gennemnsnitligt tager - dette er et rigtig godt udgangspunkt for projektplanlægningen.
Dertil vil loven betyde mere transparente MUS-samtaler, da samtaleemnerne kan bakkes op af data, der sikrer præcis kommunikation mellem leder og medarbejder.
Krav til tidsregistreringssystemet
Hvad skal systemet kunne?
Systemet, som medarbejdere skal benytte til tidsregistrering, skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Dette indbefatter, at medarbejderne skal kunne tilgå oplysninger om deres indtastninger.
Systemet skal derudover kunne bruges til måling af daglig og ugentlig arbejdstid. Sidst, men ikke mindst, skal oplysningerne i systemet være tilgængelige i 5 år, fra de indtastes.
Hvad behøver systemet ikke at kunne?
Som vi nævnte tidligere i blogindlægget, er der flere fordele forbundet med projektbaseret tidsregistrering. Det er altså, efter vores mening, helt klart en god ide at undersøge muligheden for at anskaffe sig et tidsregistreringssystem, der gør det muligt at koble en tidsregistrering op på aktuelle projekter - dog er dette ikke et lovkrav.
Man skal altså blot sørge for at erhverve sig et system, hvor medarbejdere kun kan og skal registrere deres samlede daglige arbejdstid – der er altså ikke krav om specificering af tidsrum eller andet.
Har I allerede et tidsregistreringssystem?
Vil du vide mere?
Vores mTIME-system giver dig og dine medarbejdere en enkel løsning med en intuitiv brugerflade - både for administratorer og den enkelte medarbejder. Med muligheden for autoregistrering af arbejdstid behøver dine medarbejdere kun at registrere afvigelser fra deres normale arbejdstid, hvilket sparer tid og forenkler processen.
Er du allerede kunde hos os bliver alle data naturligvis automatisk sendt til dit lønsystem, så alt er samlet ét sted.
Kontakt os for at høre mere om mTIME eller ved at booke en gratis demo i kalenderen. Lad os sammen opnå en mere effektiv og problemfri tidsregistrering for din virksomhed!
