Den nye lov om tidsregistrering er blevet vedtaget og træder i kraft den 1. juli 2024. Loven fastlægger medarbejdernes ret til hvileperioder og fridage for at beskytte dem mod overarbejde. Hvad betyder denne nye lov for dig som medarbejder eller leder? Det vil vi forsøge at besvare.
TL;DRDanmarks lov om obligatorisk tidsregistrering træder i kraft den 1. juli 2024 og pålægger alle arbejdsgivere at sikre, at medarbejderne registrerer deres arbejdstid for at beskytte rettighederne vedrørende den maksimale ugentlige arbejdstid og hvileperioder. Loven har sin oprindelse i en spansk retssag fra 2017 mod Deutsche Bank og den deraf følgende dom fra EU-Domstolen i 2019, som fastlagde kravene på EU-plan.
Loven kort fortalt
Den 1. juli 2024 bliver det et lovkrav, at alle danske arbejdsgivere skal sikre, at deres medarbejdere registrere deres arbejdstid
Ifølge loven har alle arbejdstagere nemlig ret til en begrænsning af maksimal arbejdstid og til hvileperioder. Konkret har arbejdstagere krav på:
- En gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 48 timer inden for en fire måneders periode
- En minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer per døgn (24 timer)
- En ugentlig fridag
Hvorfor skal vi have sådan en lov?
I juni 2017 lagde den spanske fagforening, CCOO, sag an mod Deutsche Bank, da de mente, at banken skulle have et system, som registrerede medarbejdernes daglige arbejdstid, eftersom de mistænkte, at medarbejderne arbejdede for meget.
I 2019 afsagde EU-Domstolen så dommen, der slår fast, at medlemsstaterne skal afkræve at arbejdsgivere etablerer processer, der tilsikrer, at medarbejderes faktiske daglige arbejdstid registreres.
Den nye lov om Tidsregistrering er derfor et resultat af EU’s bestræbelser på at beskytte arbejdstagerne mod overarbejde.
Hvad kommer loven til at betyde for dig som medarbejder?
Som medarbejder sikrer du dig naturligvis en vis beskyttelse mod overarbejde ved at indtaste dine nøjagtige arbejdstimer. Men ud over at dine indtastninger sikrer, at din arbejdsgiver overholder loven, Tidsregistrering kan være nyttigt i andre sammenhænge Tidsregistrering kan nemlig hjælpe dig med at få struktur og overblik over dine arbejdsdage. Hertil kan det hjælpe med at identificere dine arbejdsmønstre, så du bedre forstår, hvordan du bruger din egen tid. Når du ved, hvordan du bruger din tid, kan optimere dit tidsforbrug, så du bliver endnu mere effektiv.
Hvad kommer loven til at betyde for dig som arbejdsgiver?
Som arbejdsgiver opnår man også bedre overblik. Det bliver nemmere at gennemskue, hvordan personaleressourcerne bruges, og hvem der står for hvilke projekter rundt omkring i organisationen - hvis dit tidsregistreringssystem altså tillader at koble registreringer op på projekter.
Det datagrundlag, der vil blive bygget op gennem kontinuerlige indtastninger, kan dertil bruges til at give indsigter i, hvor meget tid bestemte typer opgaver gennemnsnitligt tager - dette er et rigtig godt udgangspunkt for projektplanlægningen.
Dertil vil loven betyde mere transparente MUS-samtaler, da samtaleemnerne kan bakkes op af data, der sikrer præcis kommunikation mellem leder og medarbejder.
Krav til tidsregistreringssystemet
Hvad skal systemet kunne?
Systemet, som medarbejdere skal benytte til tidsregistrering, skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Dette indbefatter, at medarbejderne skal kunne tilgå oplysninger om deres indtastninger.
Systemet skal derudover kunne bruges til måling af daglig og ugentlig arbejdstid. Sidst, men ikke mindst, skal oplysningerne i systemet være tilgængelige i 5 år, fra de indtastes.
Hvad behøver systemet ikke at kunne?
Som vi nævnte tidligere i blogindlægget, er der flere fordele forbundet med projektbaseret tidsregistrering. Det er altså, efter vores mening, helt klart en god ide at undersøge muligheden for at anskaffe sig et tidsregistreringssystem, der gør det muligt at koble en tidsregistrering op på aktuelle projekter - dog er dette ikke et lovkrav.
Man skal altså blot sørge for at erhverve sig et system, hvor medarbejdere kun kan og skal registrere deres samlede daglige arbejdstid – der er altså ikke krav om specificering af tidsrum eller andet.
Har I allerede et tidsregistreringssystem?
Tidsregistrering bør ikke udgøre en flaskehals for effektiviteten og arbejdsgangen i virksomhedens daglige drift. Derfor tilbyder vi løsninger til tidsregistrering i samarbejde med TIMEmSYSTEM, uanset om formålet er at overholde gældende lovgivning om medarbejdernes registrering af arbejdstid, eller om du har brug for en løsning, der fuldstændig automatisk kan håndtere overenskomst- og arbejdstidsregler.
Vil du vide mere?
Vores mTIME-system giver dig og dine medarbejdere en enkel løsning med en intuitiv brugerflade - både for administratorer og den enkelte medarbejder. Med muligheden for autoregistrering af arbejdstid behøver dine medarbejdere kun at registrere afvigelser fra deres normale arbejdstid, hvilket sparer tid og forenkler processen.
Hvis du allerede er kunde hos os, vil alle oplysninger naturligvis automatisk blive sendt til din lønbogholderi systemet, så alt er samlet ét sted.
Kontakt os for at læse mere om mTIME eller ved at booke en gratis demo i kalenderen. Lad os sammen skabe en mere effektiv og problemfri tidsregistrering for din virksomhed!
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kræver Danmarks nye lov om tidsregistrering af arbejdsgiverne?
Alle danske arbejdsgivere skal fra den 1. juli 2024 sikre, at medarbejderne registrerer deres faktiske arbejdstid. Det anvendte system skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Det skal dokumentere, at grænsen på 48 timers ugentlig arbejdstid – beregnet som et gennemsnit over fire måneder – samt 11 timers daglig hvile og en ugentlig fridag overholdes.
Hvilke rettigheder får medarbejderne i henhold til den nye lov om tidsregistrering?
Medarbejderne får dokumenteret beskyttelse mod for meget overarbejde gennem formelle registreringer af deres faktiske arbejdstid. Ud over at sikre overholdelse af reglerne får de også et redskab til at forstå deres egne arbejdsmønstre, strukturere deres dage og afklare, om de konsekvent arbejder ud over de aftalte arbejdstimer.
Hvad var årsagen til, at EU gik ind for obligatorisk tidsregistrering?
I 2017 anlagde fagforeningen CCOO sag i Spanien mod Deutsche Bank, da man havde mistanke om, at medarbejderne arbejdede for mange timer uden et ordentligt registreringssystem. Den efterfølgende dom fra EU-Domstolen i 2019 fastslog, at alle EU-medlemsstater skal pålægge arbejdsgiverne at registrere medarbejdernes faktiske daglige arbejdstid.
Hvilke fordele er der for arbejdsgivere, der proaktivt indfører tidsregistrering?
Ud over at overholde lovgivningen får arbejdsgivere et overblik over, hvordan medarbejdernes tid rent faktisk fordeles på de forskellige projekter og opgaver. Disse data bidrager til en bedre ressourceplanlægning, en mere præcis fakturering til kunderne og en tidligere påvisning af ubalance i arbejdsbyrden, som kan føre til udbrændthed eller kvalitetsproblemer.
Gælder loven om tidsregistrering for alle ansatte, herunder dem med fleksible arbejdsordninger?
Ja. Loven gælder generelt uanset arbejdsform. I Danmark, hvor fleksibel arbejdstid er udbredt, og medarbejderne ikke altid arbejder efter faste arbejdstider fra kl. 8 til 16, indebærer kravet om registrering af de faktisk arbejdede timer, at alle timer skal medregnes, herunder også de timer, der arbejdes uden for de normale arbejdstider.
