Søgning
Luk dette søgefelt.

Bogføringsloven

Indhold

Hvad er bogføringsloven?

Bogføringsloven er en lov, der opstiller regler og retningslinjer i forbindelse med bogføring af udgifts- og indtægtsposter. Loven er gældende for alle erhvervsdrivende virksomheder, sammenslutninger og organisationer.

Gør din regnskabsproces overskuelig med Acubiz

Gør din regnskabsproces mere overskuelig og ligetil ved fx at lade transaktioner fra firmakortet flyde automatisk ind i virksomhedens økonomisystem.

Bogføringsloven beskriver blandt andet, hvilke krav der er til opbevaring af regnskabsmateriale. Her foreskrives det, at alle regnskabsdokumenter skal gemmes i minimum fem år fra udgangen af det pågældende regnskabsår.

Ændret lovgivning

De fleste lovgivninger ændrer sig fra tid til anden – og det samme er naturligvis gældende for bogføringsloven. Den nuværende bogføringslov blev opdateret i 2022 for at imødekomme den stigende brug af elektronisk opbevaring af bilag og data, samt sikre en bedre beskyttelse heraf.

Den opdaterede lovgivning giver desuden mulighed for, at virksomheder nu kan gemme regnskabsmateriale i skyen på enhver server, såfremt at virksomhederne stadig opfylder en række krav.

Disse krav involverer blandt andet, at myndighederne altid kan få adgang til bogføringsmaterialet.

Herved stilles der et krav om gennemsigtighed fra virksomhedernes side, der sikrer, at myndighederne altid kan gennemgå regnskab fra de seneste fem regnskabsår, hvis der skulle opstå tvivl om, hvorvidt regnskabet er udregnet og indberettet korrekt.

Bogføringspligt

Bogføringsloven foreskriver først og fremmest, at alle erhvervsdrivende i Danmark, kun undtaget af statsledede virksomheder og kommuner, er forpligtede til at bogføre. Dette henviser til virksomhedernes bogføringspligt.

Loven foreskriver ikke, hvordan bogføringen skal foregå. Den kan derfor i princippet foregå ved hjælp af håndkraft lige såvel som ved brug af online regnskabsprogrammer eller en intern bogholderiafdeling.

Regnskabet udarbejdes løbende som månederne skrider frem og kulminerer i et årsregnskab med en dertilhørende årsrapport. Begge dele skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Ny bogføringslov

Den 1. juli 2022 trådte en ny bogføringslov i kraft i Danmark, som indfører skærpede krav om digital registrering og anvendelse af et godkendt digitalt bogføringssystem. Det gør Danmark til førende i EU inden for digitale krav til regnskabsføring.

Formålet med en ny bogføringslov er at øge sikkerheden for, at virksomheders regnskaber giver et retvisende billede af en virksomheds økonomiske situation.

Hvad siger den nye bogføringslov om digitalisering?

Den nye bogføringslov stiller krav til virksomheder om at føre elektronisk bogføring. Kort sagt betyder det, at du som virksomhed skal kunne fremvise regnskaber og bilag digitalt.

Meningen med at digitalisere bogføring er, at det er nemmere for Skattestyrelsen at kontrollere virksomheders bogføring, da det øger sandsynligheden for at opdage eventuelle svindel eller fejl i regnskab.

Den nye bogføringslov blev indført af sikkerhedsmæssige årsager, men heldigvis er der mange fordele ved at digitalisere bogholderiet. For eksempel kan virksomheder bruge automatisk bogføring og fakturahåndtering med en app, der giver et digitalt og automatiseret fakturaarbejdsflow.

Registreringer og bilag skal fremover håndteres digitalt

Pr. 1. juli 2024 skal opbevaring og registrering af bilag håndteres af et digitalt bogføringssystem for virksomheder i regnskabsklasse B-D. For virksomheder i regnskabsklasse A er det tidligst et lovkrav pr. 1. juli 2026. Det digitale bogføringssystem skal være godkendt af Erhvervsstyrelsen. Listen over godkendte bogføringssystemer bliver offentliggjort i januar 2024.

De krav, som der kommer til at være til et digitalt bogføringssystem, ligger dog allerede fast. Det skal kunne understøtte løbende registrering af transaktioner og opbevaring af registreringer og bilag.

Opbevaring af registreringer og bilag må gerne ske i en tredjeparts cloudløsning. I det tilfælde skal virksomheden beskrive deres procedurer for, hvordan denne løsning håndterer registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmaterialet.

Ny bogføringslov medfører strammere kontrol af regnskabsmateriale

Indtil nu har Erhvervsstyrelsen kun foretaget kontrol af årsrapporten, som den er blevet indsendt. Det betyder, at Styrelsen ikke har haft mulighed for at undersøge det detaljerede regnskabsmateriale før nu.

Med de nye regler kan Erhvervsstyrelsen kræve at se det detaljerede regnskabsmateriale. De kan sågar involvere revisoren i undersøgelsen og kræve en erklæring fra vedkommende.

Virksomheder, der ikke overholder reglerne, vil modtage en påtale eller et påbud, hvor bødestørrelsen vil afhænge af virksomhedens omsætning. I ekstreme tilfælde kan der også være mulighed for at tvangsopløse virksomheden.

Mindstekravsbekendtgørelserne

Bogføringsloven beskriver reglerne for bogføring i Danmark, hvorfor den er vigtig at kende, hvis du driver en virksomhed.

Mindstekravsbekendtgørelserne beskriver retningslinjerne for, hvordan en virksomheds skattemæssige årsregnskab skal udarbejdes korrekt. Alle virksomheder i Danmark – store som små – er omfattet af mindstekravsbekendtgørelsen, fordi den hører under bogføringsloven.

Minimumskravsbekendtgørelsen for mindre og større virksomheder

Mindstekravsbekendtgørelsen er delt ind i to dele: en for mindre virksomheder og en for større.

Der er altså forskel fra virksomhed til virksomhed, hvor bekendtgørelsen for større virksomheder har de strengeste og mest udførlige regler, når det gælder regnskabsførelse.

Hvis du er i tvivl om, hvilken mindstekravsbekendtgørelse du skal rette dig efter, skal du se på din virksomheds regnskabsklasse.

Hvad er din virksomheds regnskabsklasse?

Danske virksomheder bliver klassificeret baseret på deres størrelse i regnskabsklasserne A, B, C, og D. Regnskabsklasse A betegner de mindste virksomheder, hvor kravene er grundlæggende regler for at udarbejde regnskab. Omvendt er regnskabsklasse D for de største virksomheder, hvor der er strengere regler.

Her er mere specifik information om hver regnskabsklasse:

  • Regnskabsklasse A
    Her er omsætningens størrelse ligegyldig, mens personlig hæftelse er afgørende. Eksempler kan være enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab.
  • Regnskabsklasse B
    Her er der begrænset hæftelse, hvor du følger samme grundlæggende krav som klasse A med nogle ekstra krav suppleret. Eksempler kan være aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde eller anpartsselskaber.
  • Regnskabsklasse C
    Virksomheder, der ikke hører ind under regnskabsklasse A eller B og som ikke er statslige aktieselskaber eller børsnoterede, hører ind under regnskabsklasse C. Her følger du samme regler som A og B med supplerende krav for C.
  • Regnskabsklasse D
    Her er det børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, der er tale om (uanset størrelse). Her følger strenge regler.

 

For yderligere information om de forskellige krav, kan du besøge Erhvervsstyrelsens hjemmeside.

Vil du gerne vide mere?

Er din virksomhed på udkig efter en mere effektiv og fleksibel regnskabsproces? Acubiz kan hjælpe med alle processer inden for udlægshåndtering - fra registrering til håndtering og bogføring.

Vi kan også integrere med dine daglige værktøjer, såsom lønsystemer, økonomisystemer og firmakort.

Flere ord