Søgning
Luk dette søgefelt.

Momsrefusion

Indhold

Hvad er en momsrefusion?

Hvis din virksomhed er momsregistreret, kan du få tilbagebetalt den moms du har betalt i EU. Det gælder ved udgifter i forbindelse med forretningsrejser eller besøg til udlandet, hvor du kan søge om at få hele eller dele af din moms retur fra det land, hvor udgiften har været.

Du kan gøre krav på din udenlandske moms og få den refunderet med Acubiz.

Er din virksomhed momsregistreret? Så kan vi håndtere din udenlandske moms refusion, så du slipper for besværet med den langvarige ansøgningsproces.

Ansøgning om momsrefusion til EU-lande sker via de lokale skattemyndigheder i hvert enkelt land. I Danmark er det via Skatteforvaltningens TastSelv Erhverv, der videreformidler ansøgningen til det pågældende land.

Eksempel på udgifter til momsrefusion

Du kan få momsrefusion for de fleste udgifter i forbindelse med forretningsrejser og besøg i udlandet.

Her er en liste med eksempler på udgifter:

  • Hotelophold og overnatning
  • Indenrigs transport med fly, taxi, tog og brændstof
  • Forplejning
  • Messedeltagelse

Husk at bogføre de nødvendige bilag så du kan dokumentere udgifterne.

Betingelser for udenlandsk momsrefusion

For at få moms refunderet, skal du opfylde følgende betingelser:

  • Du må ikke være momsregistreret i det EU-land, hvor du har købt varen eller ydelsen
  • Dine indkøb skal vedrøre din virksomheds momspligtige aktiviteter
  • Det er kun muligt at få tilbagebetalt moms af beløb, der overstiger minimumsgrænsen i det enkelte EU-land. Du kan finde grænsen her.
  • Din ansøgning skal omfatte en periode på mindst tre måneder - og højst ét kalenderår
  • Fristen for at søge om refusion er den 30. september i året efter, du køber varen eller ydelsen

Du kan læse mere på Skattestyrelsens hjemmeside.

Et samarbejde, der forenkler processen

Som nævnt er det også muligt at lade andre lave ansøgningen for din organisation. I Acubiz kan vi hjælpe med at inddrive jeres udenlandske moms. Det gør vi via et samarbejde med Cash Back, som er eksperter på området. Det sparer dig tid og penge.

Vil du vide mere?

Hvis din virksomhed har meget rejseaktivitet, kan den udenlandske moms refusion have en direkte og ofte betydelig indvirkning på bundlinjen. Udenrigs moms er dog kompleks, og det anbefales at søge råd og vejledning, før man søger. Hvis du vil vide mere om moms refusion, kan du læse mere om vores samarbejde med Cash Back.

Kontakt os, hvis du vil vide, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed, eller book en gratis online demo for at få mere at vide.

FAQ

Hvad er en momsrefusion?
Momsrefusion er når en virksomhed får tilbagebetalt moms betalt på varer og tjenester (hotelophold, adgang til messer mm.) i forbindelse med momsmæssige aktiviteter i udlandet.
Alle moms-registrerede virksomheder kan få refunderet moms betalt i EU for forretningsrejser eller besøg i udlandet.

Flere ord